Dyrk krydderurter i stuen

I HAVEN – Finsk iværksætterfirma vil have os til at dyrke krydderurter hjemme i stuen – helt uden jord og sollys.

Med det finske system Plantui Smart Garden kan du dyrke krydderurter i stuen.

Er du træt af gamle mælkekartoner med jord og små spirende planter i vindueskarmen, er et nyt finsk system måske noget for dig, hvis du gerne vil dyrke dine egne krydderurter, salater og spiselige blomster indendørs, hele året rundt.

Plantui Smart Garden er ifølge firmaet bag ‘en lille revolutionerende indendørs køkkenhave’, som bryder med alle tidligere forestillinger om hårdt havearbejde, mangel på grønne fingre og dyre drivhuse.

Plantui Smart Garden lanceres i Danmark som det første land i verden.

Urban gardening i stuen
Det er den finske start-up virksomhed Plantui OY, som står bag den avancerede opfindelse, der gør ‘urban gardening’ tilgængeligt for alle.

Systemet gør det let at dyrke friske krydderurter som f.eks. thaibasilikum, koriander, kørvel og spiselige violer. Fra i dag kan danskerne nemlig selv dyrke dem i den smarte lille køkkenhave, Plantui Smart Garden™, der kan købes i 15 udvalgte Bahne-butikker landet over.

Det er ikke tilfældigt, at Plantui OY vælger Danmark som det første land, hvor systemet lanceres. Danmark er et af de mest urbaniserede samfund i Europa.

- Sidste år lavede vi en del research på danskernes havevaner og fandt i den forbindelse ud af, at Plantui Smart Garden passer perfekt til mange danskeres urbane livsstil med fokus på design, madlavning og at ønske om selv at dyrke deres fødevarer, siger Janne Loiske, designeren af produktet og en af grundlæggerne af Plantui OY.

LED-lys og vandingssystem
Plantui Smart Garden er resultatet af en flok innovative finneres opfindertrang kombineret med en viden om, hvordan man får succes med teknologiske udviklingsprocesser. Den lille intelligente have har nemlig hele 18 små indbyggede LED-pærer, der sammen med et intelligent vandingssystem giver planterne de optimale forudsætninger for at spire og gro.

Plantui Smart Garden fungerer ved at sætte plantekapslerne med små frø ned i enhedens seks huller, fylde efter med vand, og så sørger systemet selv for at dosere den helt rigtige mængde lys og vand. Efter fire til seks uger kan man høste de første afgrøder.

Plantekapslerne er små frø sat ned i stenuld fra lavasten, og Plantui OY har oven i købet udviklet organiske næringsstoffer, der tilfører planterne præcis den mængde næring, de kræver. Selvom alt plantemateriale i Plantui Smart Garden er organisk, er den helt fri for jord og dermed også for jordbakterier og lugtgener.

Plantekapslerne sælges separat og fås i 30 forskellige varianter. Plantui OY satser på at have mere end 100 forskellige sorter og varianter af de små planter på det danske marked i slutningen af 2015.

Producenten angiver den vejledende udsalgspris til 1.499 kr.

Fakta

► Idémanden bag Plantui Smart Garden™ er den finske designer Janne Loiske. Han fik idéen til den lille indendørs køkkenhave allerede i 2007, men det var først i 2012 virksomheden Plantui OY blev en realitet.

► Plantui OY (OY, svarende til det danske AS) er grundlagt af Timo Hänninen, Ismo Karjalainen, Kari Vuorinen og Janne Loiske, der alle er finske iværksættere. Plantui Smart Garden™-konceptet (intelligent køkkenhaveaggregat og plantekapsler) er omfattet af i alt 15 patenter og banebrydende på verdensmarkedet.

► Danmark er det første land Plantui Smart Garden™ lanceres i. Senere i 2014 lanceres aggregatet i Tyskland og Holland.

► Plantui Smart Garden™ lanceres på det danske marked den 21. maj 2014 og forhandles i 15 udvalgte butikker i den landsdækkende butikskæde Bahne.

► Vejledende pris for Plantui Smart Garden™ er 1.500 kr.

► Plantui Smart Garden™ fås i lanceringsperioden i hvid, senere kommer den også i farverne grå og rød.

► Plantekapslerne, Plantui Seed Capsules™, sælges separat. Vejledende pris er 45-49 kr. pr. pakke. Hver pakke indeholder tre frøkapsler og gødning.

► Plantui Seed Capsules™ fås i 33 forskellige varianter, i et udvalg af krydderurter, salater og spiselige blomster. Plantui regner med at have mere end 100 forskellige varianter af plantekapslerne på hylderne ved udgangen af 2015.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: