Dyrevelfærd med hjernen eller hjertet
KOMMENTAR – Vi skal forbinde os med andre levende skabninger gennem empati og respekt. Nul stjerner til den nye mærkningsordning for kød herfra, men fem stjerner for at mærke godt efter, skriver Nina Bjarup Vetter, der er stud.theol.
Vores blinde tro på videnskaben har frataget os og vores arts smukkeste potentiale for gennem vores sanser at forbinde os med andre skabninger gennem empati og respekt.
Af Nina Bjarup Vetter, stud.theol.
Når talen falder på dyrenes ve og vel sker det ofte på baggrund af eksperters forslag eller videnskabelige undersøgelser.
Men spørgsmålet er om videnskab nødvendigvis er den rette tilgang, når man skal afgøre om dyr trives eller vantrives.
Med dyrevelfærd som et af tidens buzzwords kan alle nok blive enige om det er en tanke værd, men omvendt står det hen i det uvisse, hvilken betydning det reelt bør have og hvordan man egentlig afgør hvornår der er tale om dyrevelfærd.
Dyrevelfærd kan dog kun reelt betyde, at dyret lever et liv i overensstemmelse med sin natur. For en gris er grisens prærogativ fra Vorherres side først og fremmest at gå med trynen i jorden. Er dette forhold ikke til stede, taler vi ikke om dyrevelfærd, men om grader af mishandling.
Den tunge arv fra oplysningstidens mekanisk syn på dyr
Med hensyn til vores medskabninger trækker vi desværre stadig på en tung arv fra oplysningstidens mekaniske dyresyn - særligt Descartes, der om dyr udtrykte, at de er som ‘maskiner af kød og blod uden sjæl’.
Derfor er en væsentlig del af talen om dyrevelfærd talen om, hvilket videns-system man tror på kan kaste den største sandhedsgrad af sig, og dermed netop om ‘man kan mærke sig til dyrevelfærd’.
Der er nemlig en verden til forskel på, om vi vælger at støtte en videnskabelig tilgang til dyrevelfærd eller en tilgang bygget på empati og intuition.
Hvor den videnskabelige tilgang handler om objektivitet, evidens, verifikation, klassifikation og vivisektion, handler empatiens og intuitionens vej om medfølelse, omsorg, barmhjertighed og ikke mindst respekt.
Fremmedgørelse åbner for overgreb
Det er en kendt sag, at den fremmedgørelse, der sker via videnskaben, åbner porten for overgreb.
Det er ikke tilfældigt, at landbrugselever systematisk trænes til at undertrykke det, der måtte være af empati overfor dyr. I stedet vejledes de unge om tilvækst og dødelighed, om rationalisering og optimering i produktionen for at blive en ‘rigtigt uddannet landmand’.
Der er desværre også i dyreetisk råd en vægtning af, at dyrevelfærd skal udarbejdes ud fra rationelle og videnskabeligt begrundede overvejelser.
En ting er, at vi reducerer dyrene og objektiverer dem. Den anden side af medaljen er, at vi udsætter os selv for samme reduktion.
Evnen til at føle gør os levende
Min dengang 12-årige søn formulerede dette meget præcist for et par år siden.
»Tager man friheden fra et levende væsen. Sætter det i fangenskab. Så burde man give det væsen et ordentligt liv i dets fangenskab. Som ved grise at lade dem kunne gå rundt i jord og ikke beton. De er levende væsener, ikke sten. Hvis man tror at de ikke har følelser pga kold logik kunne man lige så godt være en robot. Så mister man nemlig noget at det, der gør os levende. Evnen til at kunne føle noget.«
Vor tids blinde tro på videnskaben og dens krav om evidens og objektivering har dybest set ført os alle på afveje og frataget os og vor arts smukkeste potentiale, potentialet for gennem vores sanser og emotioner at forbinde os med andre skabninger gennem empati og respekt.
Skal den nye mærkningsordning give mening, bør stjernerne derfor gives – ikke efter dyrevelfærd – men efter mere eller mindre grad af dyremishandling. Alt andet er det, man populært kalder greenwashing.
Vi skal til at debattere det grundlæggende, ikke om hvor lidt eller hvor meget plads en gris skal have i fangenskab, men om det overhovedet er acceptabelt at holde dyr indespærrede mod deres natur.
Nul stjerner til den nye mærkningsordning herfra, men fem stjerner for at mærke godt efter.
