Dubgaard glemmer virkeligheden bag tallene
KOMMENTAR – Målinger viser, at der har været et vist fald i kornets indhold af protein, men de påståede negative konsekvenser er stærkt overdrevne, skrev Alex Dubgaard i en analyse forleden. Det virker som om lektoren er helt afkoblet fra virkeligheden, lyder det i dette svar fra Flemmming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.
Dansk korn benyttes stadig til brødkorn. Men for at få den tilstrækkelige bage kvalitet iblandes udenlandsk korn, skriver Flemming Fuglede. På billedet høstes byg, som primært bruges til svinefoder. Foto: DLG
Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug
Lektor ved Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Alex Dubgaard har været i Danmarks Statistik for at se på Danmarks import og eksport af korn (Politiken 22.07.2016 og OrganicToday.dk 29.07.2016).
Det glæder mig, at lektoren har taget fat i tal derfra. Lektorens eget institut IFRO har tidligere medvirket til at nedgøre danske landmænds indtjeningsevne – men da tallene skulle verificeres under vidneansvar i Vestre Landsret i Bæredygtigt Landbrugs sag angående gødningskvoter, viste instituttets tal en fejlprocent på 1000.
Også i den nuværende debat virker lektoren helt afkoblet fra virkeligheden, idet han isoleret ser på tal – men glemmer den virkelighed, de tal er en del af.
Lektor Dubgaard skriver, at Danmark gennem en årrække har eksporteret 10 til 15 procent af høsten og at nettoeksporten har været stigende.
At eksporten er stigende kan tilskrives, at den animalske produktion i DK er i frit fald. Korn kan altid bruges, og brændselsværdien kan korn altid sælges til. Tidligere eksporterede Danmark kvalitetskorn til høje priser. Nu ligger det danske korn prismæssig til en bundrekord. Det rammer den danske landmand og samfundsøkonomi hårdt.
Kan stadig benyttes til brødkorn
Dansk korn benyttes stadig til brødkorn, fordi lokale fødevarer har en god salgsværdi. Men for at få den tilstrækkelige bage kvalitet iblandes udenlandsk korn. Den danske mølleindustris formaling af korn er de sidste år gået støt tilbage og i 2014 blev der benyttet stort set lige meget dansk som udenlandsk korn.
Inden de danske gødningsrestriktioner blev indført blev der udelukkende benyttet dansk korn. Da lå den gennemsnitlige proteinprocent i hvede på 12 til 14 procent. Sidste år lå den på 9,3. Hvis man sætter denne proteinprocent til et prisindeks 100 vil hvede på 13 procent have et prisindeks 140. En ganske betydelig forskel.
Samtidig er det i dag nødvendigt at benytte flere kilder til protein end blot soja for at få et tilstrækkeligt niveau i foderet. Derfor benyttes nu protein fra både solsikke, raps og andre kilder.
Blot en mindre del af den danske produktion af maltbyg lever op til kvalitetskravet. Derfor er også den danske maltbyg udsat for prisfald. Ved en proteinprocent på 9 begynder væsentlige prisreduktioner – og ved en proteinprocent på 8,5 procent fratrækkes 15 kroner pr.100 kilo. Under dette niveau sælges kornet som foderkorn, med en endnu større prisreduktion til følge.
Det klæder ikke en lektor
Tallene her stammer fra et af vore store grovvareselskaber. De kæmper med næb og klør for at få det danske korn solgt. Det er det store salgsarbejde, der afspejler sig i Dubgaards statistiktal. Men han har ikke set på priserne.
I Landsretten i Viborg måtte en af Dubgaards kollegaer, Brian Jacobsen, erkende, at DLGs (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) tusindvis af proteinprøver var mere repræsentative end de få prøver, forskerne havde taget. Derfor var DLGs tal de mest troværdige.
Det kan ikke nytte at støtte sig til isolerede tal, når man skal belyse virkeligheden. Slet ikke når man kommer fra forskerverdenen – så fungerer det ligesom med Storm P.’s sammenligning mellem statistik og lygtepæle – og det klæder ikke en lektor.
Husk kære lektor, at som en del af et stort institut, der har mediernes og politikernes bevågenhed, og når man dertil bruger sin titel i det skrevne, er det af allerstørste vigtighed at få alle aspekter med, der er rigeligt, der politiserer.
