Du skal fodre jordens mikroliv

23. oktober 2018 | Af

ØKOLOGI – Sådan forbedrer du jordens frugtbarhed: En Albrecht-analyse kan give dig et detaljeret billede af jordens frugtbarhed ved at måle humusindhold, indholdet af næringsstoffer og balancen imellem de forskellige næringsstoffer.

En gammel læresætning fra økologiens barndom lyder: »Vi gødsker ikke planterne. Vi fodrer dyr og mikroorganismer i jorden, som opbygger humusindhold og frigør næringsstoffer til planterne«.

God plantevækst handler nemlig ikke kun om at tilføre N, P og K i de rette mængder og fastholde jordens pH-værdi på et optimalt niveau. For at opnå høje udbytter og sunde planter skal regnormene og jordens mylder af svampe og andre mikroorganismer have ideelle livsbetingelser, så de i et balanceret og komplekst samspil kan omsætte planterester og andet organisk materiale. Det frigiver næring til planterødderne og skaber samtidig en porøs og sund jord.

En almindelig jordbundsanalyse, som de fleste landmænd i Danmark benytter, fortæller imidlertid ikke, hvordan det står til med livet i jorden. Det gør derimod den såkaldte Albrecht-analyse, som nu er blevet meget udbredt i blandt andet Storbritannien, fordi den giver et langt mere omfattende og detaljeret billede af livet i jorden og dens indhold af næringsstoffer.

34 års erfaring
Albrecht-analysen er også kendt som spade-diagnosen og har været brugt i årtier i bl.a. England, hvor Ian Robertson og hans rådgivningsfirma Sustainable Soil Management har 34 års erfaring med de avancerede analyser fra både Storbritannien og en række europæiske lande.

I et videoklip på YouTube: Better production from better informed soil management (se øverst i artiklen) forklarer Ian Robertson sammen med Duncan Farrington, hvordan du får mest muligt ud af din jord ved hjælp af Albrecht-analysen, som foruden biologiske og kemiske metoder også kræver, at man graver et spadestik ned for at se nærmere på jordstrukturen for blandt andet at konstatere, hvor porøs jorden er.

Albrecht-analysen anvendes i dag af 10-15 procent af de britiske landmænd. Heriblandt mange konventionelle, og tallet vokser.

Tidligere blev den betragtet som en uvidenskabelig metode, udviklet for at lokke folk til at købe bestemte gødningsprodukter. Men det har ændret sig.

- Mange har fået øjnene op for værdien af at arbejde med et holistisk system. Det giver dem mulighed for at træffe bedre beslutninger om, hvordan de skal gøde jorden og tilrettelægge sædskiftet, mener Robertson.

En jord i balance
- En af de største fordele ved metoden er, at landmanden kan se, i hvor god balance jorden er. Det kan være jorden har et rimeligt niveau af calcium, men på grund af et meget højt kalium- eller natriumniveau er plantens adgang til dette calcium begrænset, forklarer Ian Robertson.

- Mange landmænd oplever derfor, at målingerne, der tager hensyn til både fysiske, kemiske og økologiske forhold, er et nyttigt redskab i forhold til ”soil management”. De får et langt bedre grundlag for at træffe beslutninger om sædskifte og valg af dyrkningsmetode, siger den britiske ekspert.

Albrecht-analysen anvender ISO-certificerede ekstraktionsmetoder til alle de vigtige analyser og undersøger kationbytnings-kapaciteten, som er et mål for de let tilgængelige plantenæringsstoffer.

- Vi bruger desuden en meget stærk syre til at ekstrahere den samlede mængde næringsstoffer fra jordprøverne – det vi kalder reserverne. De data, som det giver os, gør det muligt at beregne helt præcise tal for næringsstofbehovet per hektar, forklarer, Ian Robertson.

Barndom på økologisk gård
Ian Robertsons egen interesse for Albrecht-analysen går helt tilbage til barndommen på ét af de første økologiske landbrug i Skotland. Hans far begyndte at arbejde med metoden allerede først i 1980erne, og den har gav ham en meget bedre forståelse for arbejdet med jorden frugtbarhed.

- Min far har altid interesseret sig for jordens frugtbarhed. Hans gård var den tredje i Skotland, der blev godkendt som økologisk. Han fandt ud af, at de traditionelle jordbundsanalyser ikke gav ham de svar, han havde brug for, og da han stødte på Albrecht-systemet, gik der en prås op for ham, fortæller Ian Robertson.

Det er faderens indsats, der har inspireret ham til selv at arbejde med metoden som rådgiver og stifter af firmaet Sustainable Soil Management, der holder til i Cambridgeshire et par times kørsel nord for London.

LÆS OGSÅ: Regnorme i sprøjtet jord kun halvt så store

Stigende interesse i Danmark
Også i Danmark er der stigende interesse for Albrecht-analysen, fordi det er nødvendigt at få et mere indgående kendskab til jorden, hvis man vil have gode resultater.

- Hvis der ikke er noget organisk stof, er der heller ikke noget liv i jorden. Mikroorganismerne lever af organisk stof. Metoden er interessant, fordi den blandt andet kortlægger jordens humus-potentiale, fortæller Erik Christensen, planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, der på en studietur til England har besøgt flere landbrug, som anvender Albrecht-analysen.

- Meget ofte viser Albrecht-analysen, at der simpelthen er for lidt organisk stof i jorden, siger Erik Christensen.

Leksikalt: Kation

  • En kation er et atom eller molekyle med en eller flere positive elektriske ladninger. Kationer er interessante i jordbruget, fordi de kan klæbe til overfladen af de negativt ladede ler- eller humuspartikler.
  • Det har betydning for jordens krummestruktur, for binding af næringsstoffer og i forhold til jordens pH. Derfor måler man med Albrecht-metoden også CEC – Cation Exchange Capacity (kapaciteten for kationbytning).

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: