Dronningen indviede Den Blå Planet

AKVARIUM – Den Blå Planet, der er Nordeuropas største og mest moderne akvarium, blev i dag åbnet af dronning Margrethe og prins Henrik.

Dronningen på rundvisning i Den Blå Planet - her ved koralrevet.

Den Blå Planet blev i dag åbnet af dronning Margrethe og prins Henrik.

- Det er en stor tilfredsstillelse, at indvielsen af Den Blå Planet i dag kan finde sted på en dato, som blev fastlagt for flere år siden, og inden for det oprindeligt afsatte budget. Det har været en spændende opgave at vælge den rigtige vinder af arkitektkonkurrencen, og at omsætte det spektakulære design til et unikt bygningsværk. Når vi i dag ser resultatet af anstrengelserne synes jeg, at begge dele er lykkedes, sagde Bent Frank,der er formand for bygningsfonden, Den Blå Planet.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er opført på Amagers kyst i Tårnby Kommune. Hovedbidragyderne til det store byggeri er Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

- Den Blå Planet er blevet et arkitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn, der ikke findes magen til. Bygningen er i sig selv en oplevelse, og jeg er sikker på, at Den Blå Planet vil trække rigtig mange besøgende til og blive et nyt vartegn for Hovedstaden og Øresundsregionen, sagde administrerende direktør i Realdania, Flemming Borreskov.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: