Driften af statens skove øger klodens klimakrise
ENERGI – Gigantiske bunker af træ ligger på begge sider af Jagtvej i Gribskov. De bliver til flis og fyres af i et af de tre kommunale varmeværker. Det giver et kæmpemæssigt pust af CO2 til atmosfæren.
Selvom mængden af træ synes overvældende på Jagtvej i Gribskov mellem Kalvehavevej og Hvideportevej , er der i de store træbunker kun træ til at fodre Hillerøds nye varmeværk i knap tre uger. Flisningen af stammerne var i fuld gang den 21. december, og stammernet er formentlig fliset og kørt til varmeværket i løbet af få dage. Foto: Søren Wium-Andersen
Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient
Gigantiske bunker af træ ligger på begge sider af Jagtvej i Gribskov. Bunkerne, der er op til 6 meter høje og fra 3-6 meter bredde, har en samlet længde på næsten 400 meter. Bunkerne rummer mindst 7.200 kubikmeter træ. Det svarer til godt 3.600 tons træ.
Stammerne skal snart flises og transporteres videre til et af de tre kommunale varmeværker, der modtager flis fra skoven. Ender flisen i Hillerøds flisfyrede varmeværk, fyres hele bunken af på blot 18 dage.
Værket bruger 200 tons flis i døgnet, dersom værket kører med fuld kapacitet. Det giver naturligvis et kæmpepust af CO2 til atmosfæren. Ovenikøbet en større CO2 udledning, end hvis den samme energimængde var blevet fremskaffet ved at afbrænde kul.
Det varer længe – måske mange år – inden den ved afbrændingen af flisen frigivne CO2 igen er blevet bundet i skoven. Indtil det er sket, har flisen her og nu øget luftens CO2 indhold til skade for klimaet. For klimaet skelner ikke mellem CO2 fra kul eller fra biomasse.
Men rent regnskabsteknisk udledes der ikke CO2 ved afbrændingen af træet, hævder vore politikere, varmeværker og hele flisindustrien.
Biomasse er ikke CO2-neutral
Baggrunden herfor er, at for tyve år siden oplyste videnskaben, at afbrænding af biomasse er CO2-neutral, hvorfor CO2 fra biomasse ikke medregnes i CO2-regnskabet. Denne fejlagtige antagelse blev accepteret af FN systemet og af vore politikere, der endog fritog biomasse for energiafgifter.
Nu har videnskaben erkendt og påvist, at antagelsen er fejlagtig, hvilket EU også har erkendt i en VVM-undersøgelse. Alligevel regnes biomasse fortsat som CO2 neutralt, hvilket i en række lande, som bl.a. Danmark, har resulteret i en meget kraftig omstilling fra kul til biomasse. En ændring der er blevet fremmet af afgiftsfriheden for biomassebrændsler som flis og træpiller.
For som Klimarådet nu siger meget klart, så er biomasse blevet »afgiftsfavoriseret«. Det er kortsynet og beklageligt, for naturen kan ikke snydes, hvorfor også den CO2, der frigøres fra biomasse, er med til at true klimaet her og nu.
Urørt skov
Den enorme bunke træ, der ligger langs Jagtvej i Gribskov, er blot en syvendedel af den biomasse, der alene i år skal produceres fra den nordsjællandske nationalpark.
Her er der ellers blevet udlagt såkaldt urørt skov. I følge aftalen om urørt skov i Naturpakken kan der i de planlagte »urørte skove« udtages økonomiske værdier over de næste otte år fra løvskovs plantagerne, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 48 år(!)
Det betyder i praksis, at hugsten i løvskovene først forventes at stoppe i 2027, mens hugsten i de planlagte urørte nåleskove først forventes at stoppe i 2047. Så det har lange udsigter, før der sker reelle forbedringer for biodiversiteten i statens skove.
Derfor vil jeg håbe, at regeringen vil tage Naturpakken op til revision og vil finde de klatskillinger, der nu bliver hentet hjem fra flisen fra de såkaldte urørte skove. Det vil blive til glæde for den biodiversitet, som regeringen – for år tilbage – har lovet at ophjælpe inden 2020.
