Dong gør klar til biogas i naturgasnettet

DONG Energy og svenske Malmberg Water vil opføre anlæg i Danmark til opgradering af biogas. Det første skal efter planen bygges i Horsens.

- Naturgassystemet i Danmark står over for en omstilling, så det i fremtiden i stigende grad bliver distributionsnet for vedvarende energi. Det er en meget spændende udvikling, som vi vil bidrage til, og derfor har vi indgået aftale med Malmberg Water, siger koncerndirektør Lars Clausen til Energy Supply.

Han tilføjer, at DONG Energy som det eneste danske energiselskab har konkrete erfaringer med at opgradere biogas til naturgasnettet.

Dong Energy satte i 2011 det første anlæg i Danmark i drift til at tilføre biogas til naturgasnettet. Det står på Fredericia Centralrenseanlæg

Tre eller fire anlæg i 2014
Lars Clausen vurderer, at parterne allerede i 2014 vil have opført tre eller fire anlæg, og at de vil kunne levere op til 30 millioner m3 biogas. Det svarer til det årlige forbrug i cirka 9.000 husstande. Det første anlæg forventes opført lige uden for Horsens i samarbejde med Horsens Bioenergi.

Der er i alt 404.000 danske husstande med individuelle naturgasfyr. Derved skal der opføres omkring 135 af denne type biogasanlæg for bare at dække behovet til individuel naturgasopvarmning.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: