DN roser planer for naturindsats
NATUR – Danmarks Naturfredningsforening roser regeringens planer for en indsats for naturen, men savner løsning på problemer forårsaget af næringsstoffer fra landbruget.
Næste generation af planer for beskyttede naturarealer er netop blevet præsenteret. Foto: Colourbox
Nu er planerne endelig på plads for, at naturen i enge, overdrev og moser fortsat kan blive løftet. Onsdag i denne uge præsenterede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen den næste generation af planer for beskyttede naturarealer – de såkaldte natura 2000 områder. Og Danmarks Naturfredningsforening er på forhånd positiv.
Der findes 252 af dem i Danmark, og regeringen har forpligtiget sig til at forbedre naturen i områderne til en såkaldt »gunstig bevaringsstatus«. Over de næste seks år bliver der givet 300 millioner kroner om året til naturindsats, og det giver samlet set 1,8 milliarder kroner.
Pengene kommer primært fra EU, der bidrager med cirka halvanden milliard, mens kommunerne giver godt en kvart milliard kroner.
Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at planerne, der har vært undervejs siden den tidligere regering, nu endelig er færdige.
- Det er den eneste store systematiske naturindsats i Danmark for tiden. Vi så naturligvis gerne, at staten også prioriterede at give nogle penge til indsatsen, så det ikke næsten udelukkende bestod af EU-midler. Men der er ingen tvivl om, at det er en vigtig indsats, som kan bidrage til et reelt løft, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess.
Landbrugspakken strider imod
Han understreger dog, at mange af de naturtyper i det åbne land, som naturplanerne skal beskytte, netop nu bliver sat under ekstra hårdt pres af den landbrugspakke, som giver landbruget lov til at gøde 25 procent mere.
Den øgede udledning af næringsstoffer påvirker økosystemer på eksempelvis overdrev, så arter der fortrækker et næringsfattigt miljø udkonkurreres. Det gælder fx sjældne orkidé-arter som hvid sækspore og bakkegøgreurt, der allerede i dag er truet med udryddelse på grund af det meget intensive danske landbrug.
En tredjedel af de truede danske naturtyper lever i det åbne land.
- Man giver lidt med den ene hånd, og så tager man så sandelig lidt med den anden hånd. Vi havde gerne set, at planerne samtidig tog højde for den øgede udledning af kvælstof og næringsstoffer, som er den største trussel mod den sårbare natur i Danmark, siger Michael Leth Jess.
Blind tro på frivillige aftaler
Målet med planerne er at skabe 30.000 hektar ny natur. Det skal primært gøres gennem frivillige aftaler med lodsejere og landmænd, der kompenseres økonomisk for at udlægge naturarealer.
Målet er at hæve omfanget af plejet natur i Danmark fra 60.000 hektar i dag til 90.000 hektar.
- Det er rigtig vigtigt at løfte naturen i det åbne land, for en tredjedel af de truede arter i Danmark lever her, så derfor er vi rigtig glade for ambitionerne i de nye planer, siger Michael Leth Jess.
- Der er dog en rigtig dårlig historik med frivillige aftaler, så vi havde gerne set mere veldokumenterede virkemidler i planerne. Det har tidligere været et problem for kommunerne at få de nødvendige aftaler om udlægning af ny natur i hus, siger han.
Fakta om Natura 2000
- De 252 Natura 2000-områder er udpeget i 2004 efter krav fra EU’s fugle- og habitatsdirektiver, og områderne er en helt centralt del af dansk naturforvaltning.
- De udpegede områder udgør 8,3 procent af det danske landareal og 18 procent af havet.
- Danmark er det land i EU, der har udpeget mindst landareal til beskyttet natur.
- Områderne byder på alt fra sjældne arter og naturtyper til noget så almindeligt som bøgeskove.
- Danmark har forpligtet sig til at forbedre naturen i de 252 områder – at nå såkaldt gunstig bevaringsstatus.
