DN: Nye vandplaner er for udvandede
NATUR – Regeringen har i stort omfang brugt smuthuller i loven til at udskyde indsatsen for et bedre vandmiljø i størstedelen af danske vandløb og søer. Ærgerligt mener DN.
I den oprindelige første generation af vandplaner var målet at sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb. Miljøindsatsen er nu skåret ned til kun 19.000 kilometer vandløb. Foto: Gustav Bech
De vandområdeplaner, som i de kommende år skal bringe Danmark længere frem i arbejdet med at sikre en såkaldt god tilstand i vandmiljøet i forhold til vores EU-forpligtigelser, blev i går præsenteret af regeringen.
Men planerne, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande, møder kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen afsætter fra 2016 til 2021 4,2 milliarder kroner til at sikre såkaldt »god økologisk tilstand« i vandmiljøet. Vandplanerne skulle egentlig være trådt i kraft allerede fra 2015, og DN er da også glade for, at kommunerne nu har et grundlag for at gå i gang med arbejdet.
- Vi er glade for, at der nu bliver gjort en indsats, for lidt har naturligvis også ret. Men vi bemærker, at regeringen benytter lovens undtagelsesbestemmelser i så betydeligt omfang, at undtagelserne bliver til reglen, når den udskyder indsatser i størstedelen af vandløb og søer, og det syntes vi naturligvis er forkert, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Vandområdeplanerne skal sikre, at det danske vandmiljø lever op til EUs vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men direktivet åbner op for, at man med særlige undtagelsesbestemmelser kan udskyde indsatsen i udvalgte områder til den næste generation af vandplaner, som forventeligt skal gælde fra 2021 til 2027, og det benytter regeringen sig af, lyder det fra DN.
For eksempel er der 856 søer, der indgår i vandområdeplanerne, men regeringen har valgt at se bort fra over halvdelen og har undtaget 499 fra indsats.
Forhadte vandløb skal revurderes
Vandplanerne betyder samtidig, at de såkaldte forhadte vandløb, som den tidligere Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen betegnede de 10.000 kilometer små vandløb, som landbruget ønsker undtaget fra mijøindsats, skal revurderes.
- De små vandløb er fødestuer for mange af vores fisk, og samtidig er naturen her særlig udsat på grund af gødning og sprøjtegift fra landbruget. Det ligger endnu ikke fast, hvordan man vil revurdere de små vandløb, men vi håber bestemt ikke, at det ender med en bunden nedskæringsopgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
I den oprindelige første generation af vandplaner var målet at sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb. Miljøindsatsen er nu skåret ned til kun 19.000 kilometer vandløb.
Udskyder miljøindsatser af hensyn til landbruget
Vandplanerne viser samtidig, at en del af indsatsen med at nedbringe udledningen af kvælstof, der risikerer at skabe iltsvind i danske kystvand, udskydes til efter 2021. Konkret udsættes et indsatsbehov på 6200 tons til efter 2021.
- Man udskyder halvdelen af den nødvendige indsats for at skabe bedre vandmiljø langs danske kyster til efter 2021. Det skal ses i lyset af den merudledning, som er en direkte konsekvens af den julegave i form af en kæmpe ekstra gødningstilladelse, som regeringen gav til landbruget med landbrugspakken, og det er naturligvis stærkt beklageligt, at et enkelt erhverv på den måde tilgodeses på vandmiljøets bekostning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Udskydelsen af miljøindsatsen er dog ikke den eneste gave til landbruget, som regeringen kommer med i de nye vandplaner. Efter vedtagelsen af landbrugspakken stod flere miljøforskere frem i Berlingske og fortalte, at de ikke kunne stå inde for de regnemetoder, regeringen havde brugt til at gøre landbrugspakken grønnere. Det var starten på den såkaldte gyllegate, der førte til, at Eva Kjer Hansen måtte forlade posten som miljø- og fødevareminister.
Knæfald for landbrugslobbyen
Landbrugslobbyen har gentagende gange argumenteret for, at kvælstofregnskabet skal pilles ud af hænderne på miljøforskerne, og det ønske er tilsyneladende blevet hørt af regeringen, siger Danmarks Naturfredningsforening, som henviser til, at der nu skal laves en såkaldt »international videnskabelig evaluering«. Det fremgår det af ministeriets pressemeddelelse om vandplanerne.
-Det er reelt et knæfald for landbrugslobbyen, men hvis det er det der skal til for at imødegå de, der siger kvælstof ingen betydning har i vandmiljøet, ja så imødeser vi med sindsro en evaluering, der forventeligt vil vise, at vi har et dansk forskningsmiljø, som også har styr på kvælstofkredsløb, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Vi har med Fødevare- og landbrugspakken fået ryddet en række af de værste tidsler ud af vandområdeplanerne, mener Esben Lunde Larsen.
Ifølge ham afspejler vandområdeplanerne blot de ændringer af kvælstofreguleringen, som blev aftalt med partierne bag landbrugspakken.
- Det gælder både lempelsen af de sænkede gødskningsnormer, nye kollektive virkemidler og den kommende målrettede regulering. Vandområdeplanerne i sig selv medfører dog ikke nye regler. Men der er behov for en dybere videnskabelig gennemgang af nogle af de faglige antagelser i det faglige grundlag. Derfor er jeg glad for, at vi har besluttet en international videnskabelig evaluering, siger ministeren.
Fakta om vandområdeplanerne
- Vandområdeplanerne består af fire planer, der beskriver tilstand, mål og indsatser for vandmiljøet 2016-2021. Planerne hed tidligere vandplaner.
- Der er indsatser for kystvande/fjorde, søer, vandløb, spildevand, miljøfremmede stoffer og grundvand. Indsatserne bidrager til, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.
- I alt skal der bruges ca. 4,2 milliarder kroner på et bedre vandmiljø i perioden.
- Planerne skal sikre såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen har i stort omfang gjort brug af såkaldte ”undtagelsesbestemmelser”, der gør det muligt at udskyde miljøindsatsen.
- For vandløb gælder, at 3600 km forventes at nå målopfyldelse med indsatsen i perioden, men der er undtagelser for 5900 km.
- For søer gælder, at 222 forventes at opfylde mål, men der er brugt undtagelser for 499. Af 103 tons nødvendig fosforreduktion håndteres kun 15 tons.
- Af de 119 kystvande opfylder kun 2 målet om god økologisk tilstand i dag, 50 forventes at nå deres kvælstofmål i 2021.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
