DN: Ny nationalpark kræver udvikling af naturen
NATUR – Det er glædeligt, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland nu bliver en realitet, men der er behov for yderligere udvikling, hvis det skal blive til gavn for naturen, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Den kommende nationalpark omfatter blandt andet Arresø ved Frederiksværk samt Gribskov og Esrum Sø nord for Hillerød.
Miljø- og Fødevareministeren og alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet har netop godkendt Danmarks femte Nationalpark: Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Den nye park kommer til at strække sig over en stor del af det nordlige Sjælland, og blandt andet Gribskov, Store Dyrehave og Esrum Sø og Kronborg Slot bliver en del af den kommende park. Det glæder Danmarks Naturfredningsforening, at sagen nu efter næsten 13 år undervejs endelig er kommet et skridt videre:
- Det er et projekt med en rigtig stor folkelig forankring, og det er glædeligt, at der nu bliver sat et foreløbigt punktum. Mange gode kræfter har siden 2004 skubbet på for at få en udvikling af området, og vi ser frem til, at det nu kan komme i gang, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Der er i alt fem kommuner bag parken: Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød.
Spredte naturarealer
Danmarks Naturfredningsforening havde dog gerne set, at der var tale et større sammenhængende areal. Fra næsten 40.000 hektar i det oprindelige forslag, omfatter nationalparken nu kun 24.000 hektar.
Forklaringen er, at mange private jordejere ikke har ønsket at bidrage til projektet.
- Det er et absolut plus, at flere private lodsejere har valgt at give tilsagn til projektet, men det ligger langt fra det første oprindelige udkast med en egentlig park. Det forslag, der nu er godkendt, indeholder mange gode men spredte naturarealer, der nu bliver samlet under betegnelsen nationalpark, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Vi mener, at nationalparker skal være store sammenbunde naturområder, som giver naturen bedre mulighed for at udvikle sig, understreger hun.
Miljøministeriets arbejde med nationalparker har tidligere modtaget massiv kritik fra rigsrevisionen, fordi parkerne hverken sikrer, at naturen vil blive styrket eller udviklet.
Eksisterende statsejet natur
I den nye nationalpark er 87 procent af arealerne statsejede, mens blot 6 procent er privatejet.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at der allerede i dag på en stor del af de statsejede arealer bliver gjort en stor indsats for naturen. Derfor kræver det altså en ekstra indsats, hvis det skal løfte sig som nationalpark, mener Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Vi håber naturligvis, at den nye nationalpark kan være grundstenene til en videre udvikling af naturen i området, og at flere lodsejere med tiden vil melde sig på banen. Vi ser i hvert fald frem til samarbejdet om, hvordan vi sikrer naturen de bedst mulige vilkår i Nordsjælland, siger hun.
Hensynet til landbruget fylder meget
Danmarks Naturfredningsforening undrer sig dog over, at hensynet til landbruget fylder forholdsvis meget i kommunernes forslag, selvom den private andel af det samlede projekt er yderst begrænset. For eksempel fremgår det, at landbrugsorganisationer skal inddrages i udvælgelse af naturprojekter.
Forslaget beskriver også, hvordan nationalparken skal fremme et aktivt og dynamisk landbrug med plads til forskellige former for landbrug.
Nationalparken omfatter store statslige områder som for eksempel Gribskov, Esrum Sø, Arresø, Tisvilde Hegn og Store Dyrehave.
Desuden skal nationalparken bestå af små bysamfund, slotte, sommerhusområder og andre kommunale private områder.
Nationalparken er den femte og sidste nationalpark, der etableres på baggrund af en aftalen fra 2008 mellem en kreds af Folketingets partier.
