DN: Landbruget må rydde op efter sig selv
LANDBRUG – De 50.000 hektar randzoner, der skal udlægges langs vandløb og søer, er ifølge Danmarks Naturfredningsforening udelukkende et tiltag, der skal dæmme op for landbrugets forurening af vandmiljøet.
Randzonerne skal dæmme op for landbrugets egen forurening, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Med randzonerne underlægges også landbrugsindustrien princippet om, at forureneren skal betale – akkurat som de miljøøkonomiske vismænd anbefaler. Og det er vejen frem for miljøet i Danmark, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Den nye lov om randzoner har ført til voldsomme protester mod loven om 10 meter brede udyrkede bræmmer ved vandløb og søer. Loven blev vedtaget i juni sidste år og træder i kraft til september. Randzonerne skal blandt andet sikre, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet falder med 2.550 ton om året.
Landbruget vil ikke have det
- Landbruget efterlyser altid målrettede tiltag frem for generelle, men når man så kommer med noget målrettet, vil de heller ikke have det, siger Rikke Lundsgaard, agronom og landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
I stedet raser landbruget over, at skulle betale for at rydde op efter sig selv og kræver i stedet, at samfundet betaler regningen og forlanger erstatning til markedspris for jorden. Det finder DN helt urimeligt.
- Det er deres egen forurening, som skal fjernes af bræmmerne. Når huse i det åbne land skal kloakeres, skal folk jo også selv betale. Det er princippet om, at forureneren betaler, siger Rikke Lundsgaard.
Mindre kvælstof
Et skøn fra DN viser, at skal randzonerne af bordet og erstattes af et generelt tiltag betyder det, at grænsen for, hvor meget kvælstof landmændene må gøde markerne, skal sænkes med tre til fire procent.
Denne grænse er i forbindelse med en tidligere vandmiljøplan blevet fastsat til 10 procent under det økonomisk optimale for landmændene, som derfor på nogle marker får et lavere udbytte, end hvis de måtte gøde maksimalt. Det skete uden økonomisk kompensation, sådan som det normalt er tilfældet med generelle indgreb, der rammer alle.
- Randzonerne er langt mere effektive til at fjerne kvælstof end generelle reguleringer. I DNs optik er randzonerne først og fremmest miljøtiltag, og kommer der natur ud af det samtidig, er vi selvfølgelig glade, siger Rikke Lundsgaard.
