DN har syv ønsker til grøn pakke
GRØN PAKKE – Natur, miljø og klima skal tænkes sammen, så landbruget udvikler sig i en bæredygtig retning – både økonomisk og miljømæssigt. Sådan lyder DN’s råd til de partiledere fra V, K, O og LA, der lige nu forhandler en tillægspakke til landbrugspakken på plads.
Grødeskæring er dårligt for dyr og planter i vandløbene. Foto: Colourbox
Natur, miljø og klima skal tænkes sammen, så landbruget udvikler sig i en bæredygtig retning – både økonomisk og miljømæssigt. Sådan lyder DN’s råd til de partiledere fra V, K, O og LA, der lige nu forhandler en tillægspakke til landbrugspakken på plads.
Det er helt afgørende, at miljøtiltagene i tillægspakken bliver så effektive og målrettede som muligt, så vi ikke ender i den situation, hvor de seneste 30 års miljøindsats spildes, lyder opfordringen fra Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN til de fire partiledere, der nu på dag to er samlet på Marienborg.
Danmarks Naturfredningsforening har derfor sammensat syv tiltag til tillægspakken, der kan kompensere for landbrugspakkens manglende miljøfokus. Syv ønsker, der gavner både natur og landbrug.
Natur- og landbrugskommissionen
Ønskerne læner sig op af de anbefalinger, som Natur- og Landbrugskommissionen i sin tid kom med, og som partierne bag landbrugspakken har valgt at se bort fra.
- Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger havde en fin balance mellem vækst, natur og miljøhensyn, og derfor er det afgørende, at tillægspakken indeholder tiltag, der genopretter balancen, så natur og miljø ikke bliver den store taber, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Samtidig skal aftalen også tage hensyn til drikkevandet og beskytte det mod den stigende mængde af nitrat, som ellers vil være en effekt af landbrugspakken.
Begynd med de marginale jorde
Fælles for DNs ønsker er, at de tager udgangspunkt i de marginale jorde, som f.eks. sandede jorde, enge og andre lavbundsarealer.
- Det er her man kan opnå den største miljøeffekt pr. hektar. Samtidig vil der være en stor naturgevinst, forklarer Ella Maria Bisschop-Larsen.
Her er de syv ønsker
- Færre hektar under plov. Danmark er Europas mest intensivt opdyrkede land med mere end 90 procent af landbrugsjorden under plov. Hvis flere hektar landbrugsjord bliver lagt om til vedvarende græs kan det starte en helt ny erhvervsgren for landbruget og gøre vindere til tabere.
- Ekstensivering af lavbund i ådale og ved søer og vandløb. Større arealer i ådale skal tages ud af intensiv drift og lægges om til vedvarende græs til gavn for udvaskningen i de følsomme vandområder og forebyggelse af fosfor- og kvælstofudledningen til søer og vandløb.
- Mere økologi – og økologi som et miljøpolitisk virkemiddel. Prioritering af omlægningsindsatsen i de områder, hvor der er brug for en natur- og miljøindsats (NFI og Natura 2000 f.eks.)
- Udvikle grøn biomasse. I de områder, der i fremtiden skal have en skærpet udledningskvote og hvor der f.eks. skal dyrkes noget mere græs, kan man bruge den grønne biomasse til bl.a. foder stoffer, gødning og energi. De områder kan i fremtiden derfor blive vinderområder.
- Behold lov om forbud mod at gødske og sprøjte i §3 (natur)områder. Den tidligere regering fik vedtaget denne lov, som så blev rullet tilbage qua landbrugspakken inden den nåede at træde i kraft. Den vedrører kun en lille del af landbrugsarealet og har kun minimal økonomisk betydning. Men den har stor betydning for naturen i det åbne land. Vi ønsker, at denne lov træder i kraft igen, med disse to tilføjelser: – De økologiske bedrifter skal også være omfattet. De gøder nemlig også, selvom de ikke sprøjter – Arealerne, som er omfattet af §3, skal kunne regnes med i harmoniarealerne. Det vil sige, at et forbud mod gødning ikke vil have indflydelse på, hvor mange køer og grise landmanden må have på sin gård.
- Mindre grødeskæring. Grødeskæring er dårligt for naturen i vandløbene og for kvælstofudledningen. Hvis man lader planterne stå i vandløbene, tager det længer tid for vandet at nå ud i fjordene og havet. Det er en fordel for vandmiljøet og forebygger oversvømning af byer langs større åer, når vandet er længere om at nå frem.
- Jordfordeling. Et effektivt virkemiddel er det gammelkendte jordfordeling. Princippet er, at et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område byttes samtidigt. Formålet er at få de deltagende jordlodder til at ligge mere hensigtsmæssigt, for eksempel af hensyn til natur og miljø.
