Når danske korn- og rapsmarker bliver sprøjtet med svampegiften tebuconazole, siver der store mængder af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol ned i grundvandet.
Det viser GEUS årlige rapport fra det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), der netop er blevet offentliggjort. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at indføre et forbud mod sprøjtegiften:
- Der er tale om et giftstof, som er mistænkt for at være hormonforstyrende for mennesker. Derfor er det alarmerende, at stoffet nu igen bliver fundet i så høje koncentrationer i grundvandet, siger Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Ikke råd til at gamble
Tidligere har forsøg fra SDU med azolmidler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på fosterskader og unger med misdannede kønsorganer.
- Regeringen bør anvende forsigtighedsprincippet og sætte ind med et forbud. Som minimum bør man lave et straksforbud i de områder, hvor der indvindes drikkevand. Vi har ikke råd til at gamble med natur, drikkevand og folkesundhed, siger Walter Brüsch.
Det såkaldte VAP-program overvåger om og hvordan, sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet på seks marker, der drives med normal landbrugspraksis. Sidste års rapport afslørede også store problemer med tebuconazole, og sagen blev efterfølgende rejst politisk, men det førte ikke til handling.
Havner også i vandløb
Konkret er der i varslingssystemet nu fundet rester af tebuconazole i form af nedbrydningsstoffet 1,2,4-triazol under både sand- og lerjorde.
I 47,1 procent af de undersøgte grundvandsprøver indsamlet under de VAP marker, hvor der er sprøjtet med tebuconazole, er der fundet rester fra sprøjtegiften i form af nedbrydningsstoffet stoffet 1,2,4-triazol.
I 6,4 procent af grundvandsprøverne er 1,2,4-triazol fundet i mængder over EUs Grænseværdi for stoffer i grundvand og drikkevand, som er 0,1 mikrogram pr. liter.
Stoffet 1,2,4-triazol er både fundet i vandprøver udtaget både før og efter, at markerne har været sprøjtet med Tebocunazole. Det skyldes, at stoffet har været anvendt i over 20 år og ophobes i jorden over grundvandet.
I 70 procent af vandprøverne fra drænvand
I drænvand, der ledes til vandløb, findes 1,2,4-triazol i næsten 70 procent af vandprøverne og i 40 procent over grænseværdien.
- Det er problematisk, at forsøgene viser, at 1,2,4-triazol havner i vandløb i så stort omfang. Vi ved ikke, hvad det betyder for livet i vandløbene, og den natur, der er, og derfor vil det være dybt uforsvarligt, hvis sprøjtegiften fortsat kan bruges efter det her, siger Walter Brüsch.
Han gør opmærksom på, at Miljø- og Fødevareministeriet vil bryde med Miljøministeriets tidligere praksis på området, hvis ikke de nye fund resulterer i et forbud.
- I 2012 forbød man svampemidlet Metalaxyl-M, der i årevis blev brugt til at bekæmpe skimmel på kartofler, fordi to nedbrydningsprodukter sivede ned i grundvandet i store mængder. Tebocunazole udvaskes på nøjagtig samme måde, så derfor bør det logisk set også resultere i et forbud, siger Walter Brüsch.
Indgreb uden virkning
Miljøstyrelsen lavede i slutningen af 2014 nogle begrænsninger i brugen af svampemidler, for netop at begrænse store koncentrationer af 1,2,4-triazol i grundvand. Ifølge Walter Brüsch har indsatsten dog slået fejl.
- Man har forsøgt at sætte nogle begrænsninger for den samlede mængde svampemidler, men det er slet ikke tilstrækkeligt, og faktisk kan vi se, at salget af tebuconazole i Danmark er stigende, siger Walter Brüsch.
Ifølge den nyeste bekæmpelsesstatisk fra Miljøstyrelsen blev der solgt godt 45 tons i 2015, mens der i 2016 blev solgt over 60 tons.
GEUS, der sammen med Aarhus Universitet har lavet rapporten for Miljø- og Fødevareministeriet, har undersøgt i for 15 sprøjtegifte og 28 nedbrydningsprodukter fra sprøjtegiftet fra juli 2014 til juni 2016. Og her er tebuconazole og nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol altså iblandt.