- Fødevareminister Mette Gjerskov har kæmpet godt for det grønne, og der er da også nu skabt en reel mulighed for at give naturen et løft, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Det kan ske ved at kanalisere flere penge over til natur og miljø, som reformen åbner mulighed for.
- Vi har derfor en klar forventning om, at de dårligste landbrugsjorder nu købes permanent ud af landbrugsdriften til gavn for naturen. Men det er den danske regering, der skal kæmpe det slag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen
Miljøkrav får ingen betydning i Danmark
Reformen af de ca. 360 milliarder euro, som landbruget i EU modtager i støtte, indeholder flere punkter, der giver et økonomisk incitament til at lave grønne tiltag. Knap en tredjedel af hektar-støtten er betinget af, at støttemodtagerne opfylder nogle grønne krav.
- Det lyder jo fint, men barren er bare sat så lavt, at det ikke får den store betydning i Danmark. Så her skuffer reformen, da vi ikke fik fælles goder for fælles penge, som ellers lovet. I stedet går skattekroner igen betingelsesløst til landbruget, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Reformen vil ikke betyde forbedringer for den danske natur. Den skal komme fra den danske stat. Til gengæld lover Danmarks Naturfredningsforening at bakke op.
Frygter landbrugets modstand
Danmarks Naturfredningsforening frygter, at landbruget og en del af Folketinget vil kæmpe hårdt for at komme uden om reformens grønne tiltag.
- De vil påberåbe sig konkurrenceforvridning, tab af arbejdspladser og eksport med henvisning til, at den grønne del af støtten ikke er fælles krav, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun gør dog opmærksom på, at Danmark er så intensivt opdyrket, at vi må gøre en særlig indsats.
- Det kommer vi ikke uden om, for naturen er i en aldrig tidligere set elendig forfatning, og det skal løses, der hvor problemerne er, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen.