Dieselmotorer og brændefyring oser mest
LUFTFORURENING – Sodpartikler har negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. De forurenende sodpartikler ligger lige i hælene på CO2 og er i dag er den anden største klimasynder, viser den nyeste forskning. Men hvad er det egentlig, de gør, disse sodpartikler, og hvorfor dannes de?
Udstødning fra dieselbiler og røgen fra de mange private brændeovne udleder flest sodpartikler. Foto: Colourbox
Af Maria Bech Poulsen
Vinterens kolde vejr indbyder til optænding i de danske villakvarterers mange brændeovne, det er tid til at nyde de varme, gyldne flammer. I en sidegade i København oser en varevogn afsted, mens myldretrafikkens lange køer snegler sig ud ad Jagtvej. På E20 er en osende gravko én blandt mange arbejdsmaskiner i gang med at forbedre vores motorvejsnet.
Fællesnævneren for dem alle er udledning af de såkaldte sodpartikler. Og vi har hørt budskabet før; sodpartikler har negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden.
Den seneste forskning har vist, at sodpartikler er i hælene på CO2 og i dag er den anden største klimasynder. Men hvad er det egentlig, de gør, disse sodpartikler, og hvorfor dannes de?
Milliarder af små sodpartikler
Hvis der ved en forbrænding af organisk materiale som diesel og træ, ikke er ilt nok tilstede, vil det organiske materiale ikke fuldt ud nedbrydes til CO2 og vand – og der dannes sodpartikler.
Sodpartikler er en forgrenet samling af hundrede eller tusinde små carbonsfærer. Vi kender det som sod fra ulmende træ og på brændeovnens glasdør eller den sorte farve i osen fra en gammel bil eller traktor. Men soden vi kan se i røgen består af milliarder af sodpartikler.
Hvis vi betragter sodpartiklerne som små kugler er diameteren af hver enkel sodpartikel 20-70 nanometer – milliontedele af en millimeter. Og de små sodpartikler stammer fra mange forskellige forureningskilder.
I Danmark er de dominerende kilder privat brændefyring og dieselmotorer, mens afbrænding af skov og savanne har stor betydning på de tropiske breddegrader.
Sod fra industri, luftfart og skibsfart bidrager mindre til jordens totale sod-regnskab, selvom både industri og skibsfart kan have stor betydning lokalt.
Sodpartikler fra kul- og brændefyring er én af de helt store klimasyndere og ødelægger vores helbred.
Forringer den luft vi indånder
Når vi på cykelstien i København eller på en gåtur i provinsens villakvarter indånder luft, trækker vi uden at bemærke det et væld af sodpartikler med ned i lungerne.
Hver kubikcentimeter, svarende til størrelsen af en ludoterning, luft vi indånder, består nemlig af flere tusinde sodpartikler, som på grund af deres lille størrelse finder vej dybt ned i luftvejssystemets yderste og fineste forgreninger. Dernede kan de øge risikoen for astma og lungekræft og via blodet øge dannelsen af blodpropper og hjertekarsygdomme.
På deres vej gennem vores luftvejssystem kan sodpartiklerne bidrage til øjen-, næse- og halsirritationer. Men der er brug for mere forskning for at udtale sig præcist om de konkrete sundhedseffekter.
Sodpartikler fungerer ikke helt som andre partikler, når de udledes til atmosfæren. Deres sorte farve indfanger solens stråler og opvarmer atmosfæren omkring dem. Dette forhindrer strålingen i at blive reflekteret tilbage til rummet via lyse overflader som skyer, hvorved temperaturen stiger i atmosfæren, og jorden bliver varmere. Vi kan tænke på det som en sort bænk, der på en solrig sommerdag kan være brandvarm at sætte sig på.
Isbjørnens hjem forsvinder
Når vi udleder sodpartikler i Danmark, vil luftstrømme transportere partiklerne til det kolde Arktis. Efter nogle få dage eller uger i atmosfæren vil sodpartiklerne afsættes på sne og is og farve de ellers hvide overflader mørke. Ganske som i atmosfæren vil det mørke sod opfange solens stråling, og temperaturen i sneen stiger.
Efterhånden som sneen og isen smelter bort, vil et mørkere underlag i form af jord og hav blive frilagt, hvilket øger mængden af sollys fanget på jorden, og temperaturen stiger yderligere. Idet levetiden af sod i atmosfæren er kort – få dage til uger, er det særligt de nordligt liggende lande, som bidrager til afsætning af sod på Arktis.
Sod smelter skyer
I atmosfæren vil sodpartikler vekselvirke med skyer, hvilket påvirker jordens klima. Temperaturen ændres, skyer fordamper, og mængden af små vandråber i atmosfæren stiger.
Processerne er mange, og det er svært for forskere at forstå, hvilken total effekt disse vekselvirkninger har. Effekterne kan være både kølende og opvarmende alt efter, om sodpartiklerne er over, i eller under skydækket, om de er langt oppe i atmosfæren eller tæt på jordens overflade.
Men der er store usikkerheder forbundet med forståelsen af de forskellige vekselvirkninger. Alligevel mener forskere, at den samlede effekt bidrager til opvarmning af jorden.
Reduktion i dag – gevinst i morgen
Hvis vi udleder et kilogram sodpartikler, vil den opvarmende effekt på klimaet hen over 20 år svare til, at vi udleder 3.200 kilogram CO2.
Dette kaldes global warming potential (GWP) og er et udtryk for, hvor meget en forbindelse varmer i forhold til CO2. Men sodpartikler forsvinder fra atmosfæren indenfor få dage til uger, og netop derfor vil en reduktion i udledning af sod give klima- og sundhedsgevinst med det samme.
Dette er i modsætning til CO2, som først resulterer i en positiv klimaeffekt 100 år ude i fremtiden, hvis vi reducerer vores CO2 udslip i dag. At reducere sod er derfor en her og nu løsning til at mindske de sundhedsskadelige effekter forbundet med sodforurening samt bidrage til at holde den globale temperaturstigning på under to grader Celcius.
Der er altså god grund til at sørge for tilstrækkelig ilttilførsel ved brændefyring, at udskifte den gamle ovn med en ny og sikre sig, at dieselbilens partikelfilter virker effektivt. Derudover vil brugen af partikelfiltre på brændeovne formentlig blive en mulighed i fremtiden.
Artiklen er skrevet i forbindelse med Maria Bech Poulsens speciale ved Kemisk Institut, Københavns Universitet.
