Hver gang en fynbo bruger 100 kroner på økologi, bruger en københavner 253 kroner og en nordsjællænder 221 kroner.
I bunden af listen finder man sønderjyderne, som i gennemsnit kun hiver 70 kroner op af lommen.
Det viser en opgørelse fra FDB Analyse på baggrund af salgstal fra SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma.
Højtuddannede køber mest
- Det er ikke overraskende, at man finder de, der bruger flest penge på økologi i hhv. København og Nordsjælland, for her bor der traditionelt mange højtuddannede og højtlønnede. Og vi ved fra tidligere undersøgelser, at jo mere viden folk har, des mere økologi køber de, siger teamleder for Økologi i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen til Berlingske.