Det økologiske areal vokser i år
ØKOLOGI – Landmændene udvider det økologiske areal efter en mindre nedgang sidste år. I år har landmænd søgt nyt omlægningstilskud til et areal på cirka 14.000 hektar. Det er dobbelt så meget som normalt.
Flere landmænd er i år klar til at udvide det økologiske areal med 14.000 hektar. Her er mejetærskeren i gang på Søgård Andelsbrug ved Sdr. Felding. Foto: Gustav Bech
Det økologiske landbrugsareal blev tre procent mindre i 2014, viser ny opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen. Men til gengæld tegner det til at vokse en lille smule i år.
Danske landmænd har i år søgt om omlægningstilskud til dobbelt så mange hektar som normalt. Den markante stigning i salget af øko-varer viser, at der netop er behov for endnu flere økologiske marker for at kunne følge med den voksende efterspørgslen, påpeger Økologisk Landsforening.
Det økologiske landbrugsareal er fra 2013 til 2014 faldet med knap 5.400 hektar, hvilket svarer til tre procent, viser NaturErhvervstyrelsens årlige opgørelse. Tallene afspejler den store usikkerhed som især mælkeproducenter stod med op til mælkekvoternes bortfaldt.
Ekstra ansøgningsrunde
Styrelsen imødekommer nu den voksende interesse for økologisk omlægning ved at åbne for en ekstra ansøgningsrunde for landmænd, der vil lægge om til økologi, men som ikke nåede at søge om tilskud til omlægning inden ansøgningsfristen i april.
- Det er meget glædeligt, at der i år ser ud til at være en positiv udvikling i det økologiske areal. Det er helt nødvendigt, at der for alvor kommer gang i den økologiske omlægning for at kunne følge med den stigende efterspørgsel. Salget af økologi i både dagligvarebutikkerne, på eksportmarkederne og til storkøkkener stiger vedvarende og markant. Så der er behov for mange flere økologer til at producere fremtidens økologiske fødevarer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Salget af økologi i de danske dagligvarebutikker er steget igennem mere end ti år, og i intet andet land fylder økologiske varer så meget i indkøbskurvene som i Danmark. Næsten halvdelen af danskerne køber i dag øko-varer hver eneste uge. Samtidig er økologi-eksporten og salget til foodservice-branchens kantiner, restauranter og institutioner fordoblet på henholdsvis tre og fire år.
Markedet driver udviklingen
- Den positive markedsudvikling har skabt et akut behov for flere landmænd, der vil producere økologisk kød. Ligesom der også mangler landmænd til økologisk produktion af æg, mælk, frugt og grønt, siger Per Kølster.
- Vi ved fra det stigende antal økologiske-omlægningstjek, vi laver hos konventionelle landmænd, at der er mange landmænd, som gerne vil lægge om. Men der er behov for, at banker og kreditforeninger også viser villighed til at støtte de mange landmænd, der står spring, så det hungrende marked kan forsynes.
Gød økonomi i økologi
Per Kølster understreger, at der er god økonomi i økologi. Eksempelvis er øko-tillægget på mælk og svinekød steget markant. I øjeblikket får økologer således 92,30 øre mere per liter mælk og 18,50 kroner mere per kilo økologisk svinekød end deres konventionelle kolleger.
For at nå det politiske mål om en fordobling af det økologiske areal i 2020, er det desuden nødvendigt, at den nye regering fastholder en aktiv og effektiv økologipolitik, påpeger økologernes formand.
- Der er blandt andet behov for at regeringen afsætter ressourcer til at bakke flere kommuner op i en frivillig grøn omstilling af de offentlige køkkener. Omlægningen af hundredtusindvis af offentlige måltider til økologi er en stærk drivkraft for den økologiske omlægning i landbruget – som er til gavn for dyrevelfærden, vores natur og grundvand, siger han.
Øko-arealet var 6,7 procent af det samlede danske landbrugsareal i 2014.
