Det grønne kan blive de konservatives skæbne
MILJØ – Anders Fogh Rasmussen ’retro’ er det nye sort i blå miljøpolitik. Tilbage står de konservative, som ved, at den grønne dagsorden er en niche, hvor partiet endnu har bevaret en smule troværdighed blandt blå vælgere.
Fra søndagens udgave af Politiken.
- Der er ikke en frø, der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.
Sådan lød det uden tvivl i stemmen fra Venstres daværende leder og Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, til Venstres landsmøde i 2003.
Blå miljøpolitik
Det er nogenlunde det samme sted Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre også er i dag, hvor Anders Fogh Rasmussen ‘retro’ er det nye sort i blå miljøpolitik, skriver Politikens chefredaktør Bo Lidegaard søndag:
- Miljøpolitik står i vejen for vækst og virksomhed, og selv om man gør op med det meste, sker der såmænd ikke noget ved det. Miljøet skal nok klare sig alligevel. For en sikkerheds skyld har regeringen nedlagt Miljøministeriet, så der ikke er nogen interne til at råbe op eller forsvare de miljømæssige hensyn.
- Eksperterne afskrives, ordet er igen negativt ladet. Bare fordi man er biolog, skal man ikke tro, at man ved noget. Nu gælder det væksten og den liberalistiske devise om, at væksten trives bedst, når der ikke tages smålige hensyn til miljøet og ikke reguleres til fordel for den grønne omstilling eller vedvarende energi.
De konservatives chance
Tilbage står ifølge Bo Lidegaard de konservative, »som ved, at den grønne dagsorden er en niche, hvor partiet endnu har bevaret en smule troværdighed blandt blå vælgere.«
- Men partiet kan ikke finde ud af, om de vil prioritere det grønne og sætte sagen på spidsen i forhold til andre sager som skat, islamisme, terror, konventioner og meget andet af det politiske revl og krat, partiet har forsøgt sig med på vejen ned mod spærregrænsen.
- Problemet er, at vi endnu mangler at se Søren Pape sige højt og med overbevisning i stemmen, at de konservative ikke vil acceptere yderligere forringelser af Danmarks miljø- og energipolitik. På den måde kan det grønne blive de konservatives skæbne – ligesom partiet kan blive afgørende for, om det lykkes de blå at sætte Danmarks grønne troværdighed og førerskab over styr for at tilgodese velbeslåede særinteresser, lyder vurderingen fra Bo Lidegaard.
