Det er en politisk opgave at redde klimaet
KLIMA – Hvis du dropper flyrejserne, spiser vegetarisk og kun køber genbrugstøj, gør du en klodekærlig indsats, men det er ikke nogen holdbar løsning, at vi hver især skal lave vores egen individuelle redningsplan for klimaet. Det er en politisk opgave at skabe grobund for et bæredygtigt samfund, skriver Signe Munk, der er næstformand i SF og er ved at uddanne sig til sygeplejeske.
Verdens førende meteorologer ser tegn på, at vores vejrsystemer er ved at bryde sammen. Foto: Colourbox
KOMMENTAR
Af Signe Munk, næstformand i SF
For mig er sommerferie indbegrebet af at være ubekymret. Lægge hverdagens seriøsitet til side og bare nyde det. Men det var svært at få til at lykkedes denne sommer. Denne sommers hedebølge og temperaturrekorder i Europa er med meget stor sandsynlighed et udslag af menneskeskabte temperaturstigninger og klimaforandringer. Det har givet mig mange panderynker. Og desværre gør Danmark alt for lidt i kampen mod klimakrisen.
Vi ved, at vores udspil af CO2, methan og andre drivhusgasser opvarmer atmosfæren. Vi ved at i en varmere verden har man flere vejrekstremer. Og det har vi vidst længe. Så denne sommers varme er derfor blot et eksempel på hvad vi vidste i forvejen.
Hedebølgen har nok alligevel fået os alle til at tænke over klodens udvikling en ekstra gang. Men det er jo lidt en partykiller, når man sidder der rundt om gasgrillen på stenterassen, fordi der er afbrændingsforbud, og man lige skulle til at hygge sig. Mange betrygger sig ved den forestilling at Danmark heldigvis er en klimaduks på verdensplan.
Vi har vindmøller, og det er resten af verden den er gal med. Amerikanerne, der kører for meget i store biler, den kinesiske middelklasse, som vil forbruge som i Vesten og den mellemøstlige olieproduktion. Se de er syndere i klimakrisen. Den ubekvemme sandhed er dog, at Danmark selv ligger i den høje ende, når det gælder rovdriften på klodens ressourcer og CO2’en, som vi per indbygger, lukker ud i det fælles luftlag.
Overtræk på kontoen fra august
Forleden passerede kloden årets udløbsfrist for ressourceforbrug. Det betyder, at verdens indbyggere onsdag 1. august havde forbrugt ressourcer nok for hele året. Men hvis alle verdens borgere levede som danskerne, så ville verdens ressourcer for et år være opbrugt meget før. Allerede den 23.marts.
Ikke nok med at kloden har begrænsede ressourcer, så skaber højt forbrug også høje udledninger, som verden er i dag. Hver dansker udleder da også årligt 9 tons CO2, hvor FN’s udregninger viser, at hvert menneske på kloden maks må udlede 2-3 tons CO2 i 2050 for at holde den globale opvarmning under 2 grader.
Danmark er altså ikke er nogen klimaduks. Heller ikke selvom der netop er indgået en god energiaftale, som vil reducere den danske CO2-udledning med omkring 1 mio. ton. For det er langt fra nok. Energiaftalen tager nemlig ikke fat i det egentlige CO2-synderegister. I Danmark står transportsektoren for 40 procent og landbruget for 39 procent af CO2-udledningen i de ikke kvote-belagte sektorer. Og her har regeringen intet leveret.
Vi har røven på kogepladen
Skal CO2-udledningen ned, så er det langt fra nok at vi har grøn strøm til at oplyse vores stuer, når biler, tog og busser stadig kører rundt på diesel og benzin. Og hvis vi fortsat med en nogenlunde ordentlig samvittighed skal kunne lægge pølser på grillen til sommerfesten, så skal landbruget belaste atmosfæren langt mindre. Vi har røven på kogepladen.
De danskere, som ikke flyver, spiser vegetarisk og kun køber genbrugstøj, gør en klode-kærlig indsats, men det er ikke løsningen, at danskerne hver især skal lave deres egen redningsplan for klimaet. Det er en politisk opgave at skabe et samfund, som gør danskerne til bæredygtige borgere. Og som gør Danmark til en ægte klimaduks.
