Det bliver dyrt at klage over landbruget
KLAGENÆVN – Esben Lunde Larsen optræder atter som landbrugets forlængede arm. Erhvervet skal helt slippe for gebyrer i nyt klagenævn, mens prisen for frivillige foreninger hæves med ikke mindre end 360 procent. Hensyn til vækst skal veje tungere end natur og miljø.
Esben Lunde Larsen optræder atter i rollen som landbrugets forlængede arm, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen er netop kommet med udspil til et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn. Her lægges op til massiv forskelsbehandling, mener Danmarks Naturfredningsforening. Landbruget skal helt slippe for at betale gebyr, mens frivillige foreninger skal punge ud med 1.800 kroner fremover. I dag koster det 500 kroner at klage.
Det nye store Miljø- og Fødevareklagenævn skal ligge under Miljø- og Fødevareministeriet, og er en sammenlægning af Fødevareministeriets Klagecenter og Natur- og Miljøklagenævnet. Undtaget er dog planloven og lovgivning om sommerhuse og campingpladser, der fremover foreslås behandlet i et selvstændigt og mindre Planklagenævn under Erhvervs- og Vækstministeriet.
Samtidig lægger regeringen op til, at det skal være markant dyrere for en frivillig forening som Danmarks Naturfredningsforening at klage over eksempelvis en forureningssag eller en ulovligt fældet skov.
Gebyret står til at stige fra de nuværende 500 kroner til 1800 kroner fremover. Til gengæld skal det fortsat skal være gratis for landbrugserhvervet og andre omfattet af fødevarelovgivningen at klage over en afgørelse til samme nævn, forslår Esben Lunde Larsen.
Optræder atter som landbrugets forlængede arm
- Regeringen optræder endnu engang som landbrugets forlængede arm, , siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Vi har meget svært ved at se argumentationen for den her forskelsbehandling, udover at regeringen demonstrativt tilgodeser et enkelt erhverv over hensynet til fælles goder som natur og miljø, siger hun.
Forskelsbehandlingen stopper nemlig ikke her. Også private borgere får en prisstigninger, der kan mærkes. Her ønsker ministeren, at klagegebyret stiger fra 500 kroner til 900 kroner.
– Det er uforklarligt, hvorfor der til samme nævn kan være tale om gebyrer på hhv. 0 kroner, 900 kroner og 1.800 kroner afhængig af, hvem det er der klager, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hensynet til vækst skal veje tungest
Danmarks Naturfredningsforening mener, at konstruktionen med de to nye klagenævn vil svække hensynet til natur- og miljø.
I grundlaget for det nye Planklagenævn bliver der nemlig lagt op til, at nævnet skal have til formål at øge hensynet til vækst og udvikling overfor natur og miljø.
- Det siger sig selv, at hvis et klagenævn skal have fokus på at øge vækst og udvikling i deres afgørelser og dermed politisere deres vurdering af lovgivningen, så vil det svække hensynet til naturen i afgørelser fra et klagenævn, der ellers burde være uvildigt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
- Det er helt forfejlet. Et klagenævn bør forholde sig til den konkrete lovgivning, understreger hun.
Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at Planklagenævnet bør blive en del af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette vil både kunne sikre borgerne en bedre behandling, så deres sager ikke skal behandles samtidig i flere forskellige nævn. Samtidig vil man kunne undgå unødige administrationsomkostninger til at opbygge et ekstra klagenævn, og sikre en balance mellem hensyn til natur, miljø, landskaber og vækst.
Ud af hænderne på Folketinget
I det nye Planklagenævn lægger regeringen op til, at ministeren i høj grad selv kan fastsætte, hvilke afgørelser, der kan påklages og hvordan klagerne behandles. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det i stedet bør fastlægges i lovgivningen fra Folketinget og ikke være op til den enkelte minister.
- Det er jo den rene bananrepublik, hvis en minister selv kan vælge og vrage mellem, hvilke offentlige afgørelser, som borgere og foreninger kan klage over. Man sætter reelt Folketinget uden for indflydelse, og det er stærkt kritisabelt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Internationale konventioner
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, er det ikke første gang, at en borgerlig regering forsøger at stække de grønne organisationers demokratiske mulighed for at få en uvildig vurdering af offentlige afgørelser i eksempelvis forureningssager, hvor der er tvivl om hvorvidt en afgørelse er ulovligt eller i strid med lovgivningens intentioner om at beskytte natur, miljø og landskaber.
Tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) forsøgte i 2010 at sætte gebyret op til 3.000 kroner.
Dengang klagede Dansk Ornitologisk forening med den begrundelse, at det ville være i strid med den såkaldte Århus-konvention, som Danmark har tilsluttet sig. Konventionen sikrer borgernes miljørettigheder og siger, at det ikke må være uoverkommelig dyrt eller besværligt at klage
Efterfølgende endte regeringens gebyrplaner med at blive kendt konventionsstridigt.
- Nu forsøger man så igen at forringe den demokratiske mulighed for at få en uvildig prøvelse af offentlige afgørelser i natur- og miljøsager. Det vil jo først og fremmest forringe borgernes mulighed for kontrol med de offentlige myndigheder, og det vil være et tab for demokratiet, som vil distancere befolkningen fra det politiske, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
