Lande, organisationer og virksomheder er ivrige for at tage skridt imod en bæredygtig fremtid for planeten. Historiens største FN-konference er landet på en lav og olieafhængig fællesnævner, men fokus for mange er grønt.
Forhandlerne i Rio de Janeiro nåede ikke imponerende langt med at definere de nødvendige skridt imod en bæredygtig fremtid for alle mennesker. Det forhindrer dog ikke enkelte lande eller grupper i at gøre noget effektivt.
Fredag eftermiddag, som konferencen glider imod en uinspirerende afslutning, er der alligevel lidt håb at skimte ude i fremtiden. Regeringer, firmaer, institutioner og organisationer står i kø med små og store grønne løfter.
Konferencens sekretariat, erhvervslivets Global Compact og FNs generalsekretærs energiinitiativ har forsøgt at indsamle alle løfterne.
Der er afgivet løfter om investeringer eller ressourcer til aktiviteter til en samlet værdi af flere hundrede milliarder dollars.
Generalsekretær Ban Ki-moon har taget et initiativ om bæredygtig energi til alle i verden. Han vil have fordoblet mængden af grøn energi og mere effektiv brug af samme inden 2030. Målet er universel adgang til ren energi.
Ban Ki-moon er landet på samarbejde med 50 nationer og løfter om investeringer på 50 milliarder dollars. Momentum kommer i høj grad fra private virksomheder. Offentlige kilder til finansiering er udtørrede på grund af finanskriser i de rige lande.
Værtslandet Brasilien investerer 4,3 milliarder dollars for at skaffe alle borgere i landet adgang til elektricitet i 2014. USA vil tilbyde 2 milliarder dollars i forskellige kreditter og donationer.
Energiindustrien har i høj grad fået øje på mulighederne med grøn elektricitet. Franske GDF Suez vil investere i 50 nye energianlæg i fattige lande inden 2020 og vil sikre sig, at halvdelen af firmaets egne leverancer er rene inden 2015.
Den britiske storbank HSBC offentliggjorde torsdag en analyse, der viste, at erhvervslivet er fokuseret på investeringer til billioner dollars om året i grøn og tilgængelig energi.
Der er herudover lovet plantning af 100 millioner træer, der skal genbruges 800.000 ton PVC-plastik om året, og 5.000 afrikanske kvinder skal uddannes til iværksættere indenfor grøn økonomi.
Danmark har medbragt ekstra 100 millioner kroner, som statsminister Helle Thorning-Schmidt slap ud af posen fredag. Nogle af pengene går til etablering af en ny international organisation kaldet Global Green Growth Institute. Der står 16 lande bag initiativet.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard er gået sammen i en vennegruppe med ledere fra de andre nordiske lande og en stribe fjernere steder som Etiopien, Costa Rica og New Zealand. De vil kæmpe for at afskaffe subsidier til olieselskaber.
Udviklingsminister Christian Friis Bach har etableret en klub af lande, der giver 0,7 procent af deres nationalprodukt i bistand. Selv om det er 42 år siden, alle blev enige om at give så meget, er klubben ganske lille. Der er kun 5 medlemmer i g0,7. Formålet er at få flere lande til at holde de gyldne løfter.
Uden statistiske systemer kan man dårligt se på nationalt plan, om noget går fremad eller tilbage. Derfor er 57 lande og EU Kommissionen gået sammen om et system til opgørelse af nationale ressourcer.
Fremover vil lande kunne vurdere deres beholdning af ren luft, skove, rent vand og andre økosystemer på en sådan måde, at virksomheder og myndigheder kan medtage disse faktorer.
Der vil gå adskillige år, før et rimeligt system og målingerne er parate til at dokumentere udviklingen.