Den danske svineproduktion er dysfunktionel
Fanget i en snæver boks afgrænset af jernbøjler er der kun lige akkurart plads til at en diende so med pattegrise kan rejse sig og lægge sig. Foto: DR
SVIN: Den danske måde at drive konventionel svineproduktion på er udtryk for et uacceptabelt syn på dyr, og vi er som samfund medansvarlige, mener forfatteren Lone Vitus. Vi har bedt om hendes og andre læseres kommentarer til DR-dokumentaren om dansk svineproduktion, som blev vist i går på DR1.
Svin og andre dyr i landbruget skal behandles anstændigt og i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og med respekt for det liv, de har. Også selv om de senere ender som frikadeller på middagsbordet.
Det mener Lone Vitus, som er uddannet agrarøkonom, jævnligt kommenterer på OrganicToday.dk og for nylig debuterede med skønlitterære roman Under Landet om en moderne svineproducent og hans dysfunktionelle forhold til mennesker og dyr.
- For omtrent 200 år siden holdt Danmark op med den systematiske fragt og brug af mennesker som slaver. Det er ikke mange generationer siden, og nu betragter de fleste af os handlingerne som barbariske og som udtryk for et lavt menneskeligt niveau. Mit håb er, at vi indenfor en periode på 20-100 år vil få samme syn på denne tids brug af husdyr, siger Lone Vitus.
Dyr og mennesker skal ikke sidestilles
Ikke fordi hun mener, at dyr og mennesker skal sidestilles, understreger hun.
- Dyr spiser hinanden, og mennesker spiser dyr, det er uanfægteligt. Men forstået på den måde, at vi hæver os til et højere niveau med en større forståelse og respekt for øvrige skabninger og kloden som sådan.
Lone Vitus synes, det var en god og fair udsendelse om svineproduktion, som DR havde fået skruet sammen.
- Journalisten opførte sig ordentligt og svækkede/forstærkede ikke budskaberne unødigt, siger hun.
Kom for let hen over resistente bakterier
- Det er en godt, at der kommer fokus på svineproduktionen, mener Ulla Blok.
Hun betegner det dog som ‘følelsesmæssig plat at menneskeliggøre svin ved at sige, at soen er gravid’, i stedet for at anvende den fagligt korrekte betegnelse, at soen er drægtig.
- Udsendelsen gik efter min mening alt for let hen over problemet med resistente bakterier på grund af antibiotika, skriver Ulla Blok.
Halekupering er et svinsk indgreb
- Hvor er halekupering dog et usandsynligt svinsk indgreb, skriver Jens Sørensen, som under sig over, at landmændene kan få sig selv til det.
- Egentlig skulle disse “landmænd” slet ikke have noget med dyr at gøre, mener han.
- Jeg er for længst holdt op med at købe/spise svinekød. Jeg kan ikke sove, hvis jeg ser, at dyr bliver behandlet dårligt, skriver Christin Nilsson.
Hans Frost Clausen:
- Intelligente dyr som grise stablet sammen på enormt små arealer, uden beskæftigelse – og så er argumentet fra svinebøndernes side at “man” jo er nødt til at halekupere, da de ellers bider hinanden til blods. Det tror da pokker, hvad skal de få tiden til at gå med? Ingen halm – ingen adspredelser – kun vente på slagteriet. Det er levende dyr, og ikke ting i en fabrik vi taler om her(!)
- Sæt svinene i fængsel og bandemedlemmer og andre håbløse kriminelle ud i svinestaldene. De har i det mindste fortjent den behandling, foreslår Birger Olofsson.
- Det var en udmærket dokumentar, der dog skånede folk for bl.a. problematikkerne ved GMO-foder, de tæsk grisene får på vej til slagteriet samt den brutale aflivning af smågrise mod betongulvet, lyder det fra Sidse Kærsgaard.
- Så selvom den kom godt omkring, er der desværre stadig sandheder at afdække. Min overordnede holdning er ganske klar: Bare fordi det muligvis er lige så slemt eller værre i udlandet, behøver vi jo ikke synke så lavt her i Danmark, skriver hun.
- Jeg får lyst til at spørge; hvad mener vores børn om måden, hvorpå industrilandbruget fungerer? Jeg så udsendelsen sammen med min datter på 13. Hun blev vred og ked af det hun så, fortæller Pia Mørk.
- Kan vi være bekendte ikke at oplyse vores børn om det forbrug- og misbrug, de er en del af?
- Jeg tror at de fleste børn vil føle deres personlige integritet krænket. Det skal nævnes, at min datter er vegetar, men udsendelsen i går gav hende nogle håndgribelige argumenter for, hvorfor hun er det.
- Er landbrugsindustrien en ‘institution’, som vores børn har lyst til at ‘arve’? Har de lyst til at være en del af det? Jeg håber og tror det ikke, slutter Pia Mørk.
OBS: Denne artikel opdateres i løbet af dagen med læserkommentarer. Gå ind på vores facebook-side for at skrive en kommentar.
