Den dag penicillinen ikke virker
KOMMENTAR – Vi har den fornødne viden. Hvorfor handler politikerne ikke? DR1 bragte 18. september en spændende dokumentarudsendelse. Udsendelsen kan ses indtil den 17. oktober på dr.dk.
DR-dokumentaren Den dag penicillinen ikke virker kan ses frem til 17. oktober. (Se link nederst på siden)
Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.
DR1-dokumentaren Den dag penicillinen ikke virker starter dramatisk og medrivende med billeder af muligt MRSA-inficerede babyer.
Via citater af den britiske statsminister og WHO påpeges de risici, der er ved, at mængden af resistente bakterier øges. Derfor er det ulykkeligt, at MRSA ikke er blevet bekæmpet effektivt her i landet.
Problemets kompleksitet beskrives ved hjælp af konkrete tilfælde og eventuelle komplikationer og konsekvenser for de MRSA-inficerede og deres familier.
DR-Dokumentaren beskrev levende de manglende reaktioner i det politiske system på sygdommen og den meget mangelfulde rådgivning, som politikerne havde fået. Rådgivningen har været præget af, at Fødevarestyrelsen har været influeret af landbrugets lobbyorganisationer.
Manglende viden
Styrelsens og landbrugets argument mod en indsats for at bekæmpe MRSA var det sædvanlige: Manglende viden. På trods af at vi har den fornødne viden til at handle.
Resultatet er nu, at MRSA har bredt sig til størstedelen af den danske svineindustri, samtidig med at svin i Norge er ved at være fri for sygdommen.
Frustrerende er det, at det samme argument: Manglende viden er blevet anvendt af styrelserne og erhvervet som et mantra mod de nødvendige indgreb mod anvendelsen af kobber og zink, hvorfor mere end 200.000 hektar agerjord i dag indeholdende bekymrende koncentrationer af disse tungmetaller.
I udsendelsen var der ikke tid til nævne, at svineindustriens massive anvendelse af zink øger MRSA resistensen, og at det ligeledes massive forbrug af kobber øger andre typer resistens hos andre bakterietyper.
Produktionssystemet skal ændres, og hygiejnen og sanitet forbedres.
Landbrugets anvendelse af antibiotika, kobber og zink er forårsaget af, at smågrisene ikke kan tåle svineindustriens produktionssystem. Smågrisene tages alt for tidligt fra søerne, og anvendelsen af tungmetaller kan ifølge EU’s rådgivende organ på landbrugsområdet, EFSA, reduceres betydeligt blot gennem forbedret hygiejne og sanitet i staldene. Det hører vi intet om.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening trænger til en redegørelse
En række DTU-medarbejdere har i lukkede fora foreslået andre metoder til at bekæmpe MRSA. Metoder som ikke err blevet fremmet. Man kan håbe på, at en kommende udsendelse tager de bagvedliggende problemer op, ikke blot om DTUs rådgivning om MRSA, men om hele komplekset »Forskningsbaseret myndighedsbetjening«.
For det giver reelt styrelserne ganske meget magt til at bestemme, hvad der skal ske på de institutioner, som styrelserne indgår kontrakter med. DTU har for eksemepel en kontrakt på over 200 millioner kroner, som alene omfatter fødevareområdet.
Det kræver meget stor integritet såvel i styrelserne som på universiteterne, når disse meget store midler skal forvaltes. En integritet, der ikke var til stede i Naturstyrelsen, i den såkaldte »Skovsminkesag« i 2012, eller da DTUs Veterinærinstitut, efter ønske fra Naturstyrelsen, accepterede at ændre i sine konklusioner i et notat til Vildtforvaltningsrådet om »Rådyrsygen« i 2013.
Bæredygtigt Landbrugs seneste reaktioner i forbindelse med redegørelsen om landbrugspakken er også en udsendelse værd.
Se Den dag penicillinen ikke virker
