Den arktiske havis er en følsom indikator for globale klimaforandringer

KLIMA – Næsten halvdelen er den arktiske havis er forsvundet siden 1979. 16. september 2012 blev en ny rekord slået. Havisen er anerkendt som en følsom indikator for de globale klimaforandringer.

Så meget is er smeltet siden 1979. (Foto: NASA)

Den arktiske havis vokser hver vinter, og noget af den smelter om sommeren. Det er helt normalt, ligesom det også er helt normalt, at havisen når sit minimum i løbet af september.

Men 16. september i år nåede de vældige ismasser ved Nordpolen ned på et minimum, siden forskerne begyndte at måle isens omfang for 33 år siden.

- Den stærke tilbagegang sidst på sæsonen er et tegn på, hvor tynd isen er, siger Walt Meier, der er forsker ved The National Snow and Ice Data Center i Colorado, som står bag de opsigtsvækkende målinger.

Fundamentale forandringer
Forskerne ved det amerikanske center har observeret fundamentale forandringer af den arktiske isdække.  Tidligere har isen været domineret af flerårig is eller is, som overlevede adskillige år. Men på det seneste er den arktiske is i stigende grad karakteriseret af islag, der kun holder en sæsson. Samtidig er store områder i stigende grad tilbøjelige til helt at smelte bort om sommeren.

- Når de vældige ismasser smelter, vil det gradvist påvirke klimaet, som bliver varmere og mere fugtigt i de områder, hvor vi borg. Der vil blive flere variationer og flere ekstremer, siger chefforsker Ted Scambos fra NSIDC.

Isfri farvande før 2050
De seneste klimamodeller antyder, at vi kan komme til at opleve farvande fri for is før 2050, og det amerikanske datacenter oplyser, at forandringerne sker så hurtigt, at mange af modellerne ikke har været i stand til at opfange dem.

Arktis dækker mere end en sjettedel af jordens samlede landmasse. Hertil kommer det Arktiske Ocean.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: