Deleøkonomi kan blive katalysator for ny andelsbevægelse
KOMMENTAR – Deleøkonomien er kommet for at blive. Vi skal dele ressourcerne. Med klare ikke-bureaukratiske retningslinjer fra Folketinget vil der være basis for, at en lang række grønne iværksættere vil kunne få luft under vingerne. Vi må ikke lade os skræmme af, at delekulturen misbruges, skriver Knud Anker Iversen.
Ubers delbiler og andre delebilsordninger vinder frem. Foto: Uber
Så fik Uber et klart signal fra byretten: persontransport formidlet via Ubers App er at betragte som taxakørsel – og ikke samkørsel.
De fleste biler tilknyttet Uber kører derhen, hvor kunden ønsker det og ikke der, hvor chaufføren i forvejen var på vej hen. Altså taxakørsel bare uden skat, overenskomst og licens. De skal naturligvis konkurrere på lige fod. Alt taler for, at der skal ændres i loven, så der er lige konkurrenceforhold.
Der er rigtig god økonomi i at stille platformen til rådighed for privat transportformidling. Uber er værdisat til 63.3 milliarder dollars og kapitalgiganter som Goldmann Sachs, Google og Saudiarabien har skudt penge i det.
Er kommet for at blive
Uber og andre deleøkonomier er kommet for at blive. Men hvorfor skal pengene ikke blive i landet, når det er her, de er tjent. Sådan siger delebilsspecialisten og forfatteren Claus Skytte, der lige har udgivet bogen Den ny andelsbevægelse, der handler om deleøkonomi.
Han foreslår at et tilrettet Uber-koncept kopieres af COOP således at de 1.4 mio. medlemmer her fik tilbuddet om at dele om transporten og således kunne sikres at pengene blev i Danmark.
Det er oplagt at tomme bilsæder udnyttes. Her nævner han et eksempel med sin far der havde vrøvl med fødderne og skulle fra Falsted til Svendborg til undersøgelse. For at han kan komme det skal der rekvireres en taxa fra Svendborg til Falsted som så skal vente og køre ham tilbage til Falsted for så endelig at køre tilbage til Svendborg. I stedet kunne han på en Uber-platform finde en i nærheden der alligevel skulle til Svendborg og måske en anden der kunne køre ham tilbage. Et langt mindre ressourceforbrug: Kun et tomt sæde, der benyttes.
Hvad med skatten?
Men der er jo skatten, som den gode bilist – også kaldet mikroentreprenør – skal betale. Her foreslår Skytte, at alle deleøkonomi-platforme skal registreres på samme måde som e-handels virksomheder. Denne registrering skal indebære, at den, der er registreret, får betalingen ind via e-boks, således at fællesskabet – skatten – ikke snydes. Han foreslår ved samme lejlighed, at der skal være skattefrihed for de første 50.000 kroner.
Deleøkonomi er i Danmark slet ikke så udbredt som i lande som England og USA. Det hænger netop sammen med, at vi i Danmark frygter, at deleøkonomi kan undergrave det velfærdssamfund, som de ikke i samme grad har i de lande med stærk deleøkonomi.
150 år lang tradition for andelskultur
Derimod har vi en 150 år lang tradition for andelskultur, som er baseret på, at vi da bare hjælper hinanden og har en høj grad af tillid.
Vi skal bruge denne kultur som løftestang for delebevægelse, der går hånd i hånd med velfærdssamfundet. Vi skal sikre, at vores lyst og vilje til at hjælpe hinanden aflaster udbetalingen af skattekroner, således at opgaver, som private mikroentreprenører håndterer, skal betragtes som en anden form for skatteindbetaling. Som i eksemplet med privatpersonen, der kunne sikre transporten fra Falsted til Svendborg.
Bedre udnyttelse af ressourcer
Det handler om en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Ikke kun tomme bilsæder, men landbrugsredskaber, der kun bruges i en kort sæson af ejeren, skal kunne bruges af andre landmænd. Babytøj, der skal videre til andre, når babyen er vokset ud af det. Godt værktøj, der kan bruges af andre, når man ikke selv benytter det, overskudsmad, som kan komme andre til gode osv.
Det lokale netværk, baseret på hjælpsomhed og iværksætterånd, har med internettet fået nye muligheder. Vi kun har set toppen af isbjerget. Der dukker konstant nye deleøkonomi-initiativer op.
Fra passiv forsørgelse
Heldigvis er der bred politisk enighed om, at deleøkonomien er kommet for at blive og med klare ikke-bureaukratiske retningslinjer fra Folketinget vil der være basis for at en lang række iværksættere vil kunne bryde igennem og starte nyttige initiativer.
Initiativer, der for eksempel kan få mennesker, der har været på passiv forsørgelse igennem lang tid, i gang igen på arbejdsmarkedet startende med at løse overskuelige definerede opgaver.
Vi må ikke lade os skræmme af at delekulturen misbruges. Vi skal give deleøkonomien den plads den tilkommer. Det vil være et godt bidrag, der kan styrke velfærden og samtidig betyde et supplement til skatten. Det sker, når stadig flere mennesker tager initiativ, deles og påtager sig et ansvar for fællesskabet.
Kilde: Claus Skytte: Den nye andelsbevægelse.
