Deleøkonomi ikke altid et plus for klimaet
DELEØKONOMI: Der kan være potentiale og positive klimaeffekter at hente i deleøkonomi, som vinder stærkt frem. Alligevel er deleøkonomi ikke altid et plus for klimaet. Det kommer an på, hvilket forbrug den erstatter.
GoMore har stor succes med at få os til at dele biler og køre sammen. Foto: GoMore
Deleøkonomien vinder frem, både herhjemme og i udlandet. Nye virksomheder og initiativer skyder frem. Fælles for dem er, at de er organiseret med udgangspunkt i brugsretten til et produkt snarere end ejerskab. Fortalere af deleøkonomien fremhæver, at deling, lån eller leasing medfører en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til gavn for klima og miljø.
I rapporten Deleøkonomiens klimapotentiale analyserer Danmarks grønne tænketank CONCITO i hvilket omfang deleøkonomien lever op til de formodede klima- og miljøgevinster.
Analysen indeholder beregninger af de umiddelbare klimagevinster ved forskellige initiativer og ser på de barrierer og drivkræfter, der kan medvirke til at fremme eller hæmme deleøkonomiens klimapotentiale.
Rapporten bygger på interviews og analyser af danske deleøkonomiske initiativer som delebiler, samkørsel, tøjdeling og værktøjsdeling, mens internationale erfaringer er inddraget for at kvalificere analysen og illustrere parallellen til lignende deleinitiativer i udlandet.
Gavner ikke pr. definition klima og miljø
CONCITO konkluderer, at deleøkonomien ikke per definition gavner klima og miljø, men at der kan være store potentialer i nogle initiativer, hvis de opskaleres og udnyttes rigtigt.
- Der er behov for at nuancere billedet af deleøkonomiens klima- og miljøgevinster. Vores analyse viser et potentiale i at øge brugen af de initiativer, der fører til reelle reduktioner i forbrug og drivhusgasudledning, mens man bør undgå at fremme de initiativer, der blot bidrager til at øge vores materielle forbrug, forklarer projektleder i CONCITO Mikael Bellers Madsen.
En joker i mange deleøkonomiske initiativers klimaeffekt er den såkaldte reboundeffekt, hvor de sparede penge blot bruges på merforbrug af noget andet.
Merforbrug et andet sted
- Vores beregninger viser, at klimaeffekten ved de eksisterende tøj-, værktøjs- og delebilsinitiativer indtil videre har været beskeden, men opskaleringspotentialet er der, hvis deleøkonomiaktørerne formår at øge udbuddet og sikre nemmere tilgængelighed til produkter og services, siger Mikael Bellers Madsen.
Som forbruger er det dog vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt de sparede penge blot bruges på merforbrug et andet sted, hvilket kan modvirke klimagevinsten, understreger han.
Delebilen og samkørsel er to af de mest populære deleaktiviteter på det danske marked. CONCITO vurderer, at disse ordninger for nuværende har en begrænset klimaeffekt, men at de kan få klimapotentiale på sigt.
Det vil dog kræve, at de i større omfang reelt erstatter anden bilkørsel samt formår at påvirke unges adfærd og udskyde det tidspunkt, hvor de køber første egen bil eller helt forhindrer dette.
Kan påvirke vores adfærd
Deleøkonomiens største potentiale kan ifølge CONCITO ligge i dens evne til at påvirke vores forbrugeradfærd og medvirke til at igangsætte en transformativ proces mod et mindre materielt og klimabelastende forbrug.
- Politisk kan det være en god idé at fremme klimavenlige deleøkonomiinitiativer, men det kræver viden om effekterne af de forskellige initiativer samt en klar bevidsthed om, at deleøkonomien i sig selv langt fra kan gøre vores forbrug bæredygtigt. Deleøkonomi må betragtes som et virkemiddel blandt mange, der skal bringes i spil for at opnå den nødvendige grønne omstilling, understreger Mikael Bellers Madsen.
