EU har besluttet at optage endnu én ftalat på EU’s kandidatliste som hormonforstyrrende for miljøet. Det sker efter dansk pres. Det er stoffet DEHP, som er et af de værste og mest udbredte ftalater, vi kender til. Det kan bruges som blødgører i plastprodukter, som for eksempel sandaler, badeforhæng og vinylgulve.
- Jeg er meget glad for, at det fremover bliver sværere at få lov at bruge stoffet, for nu skal industrien også dokumentere, at der ikke er en risiko for miljøet. Det vil føre til bedre beskyttelse af miljøet, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Samtidig har et flertal i EU for første gang anerkendt fire ftalater som hormonforstyrrende for mennesker. Det er også en dansk sejr, men desværre blokerede flere af de store lande for at få stofferne på kandidatlisten her og nu som hormonforstyrrende for mennesker, og det undrer miljøminister Kirsten Brosbøl.
- Vi har længe haft fokus på de her fire ftalater, der allerede er klassificeret som skadelige for vores evne til at få børn. Det, at man nu anerkender, at de også er hormonforstyrrende for mennesker, øger presset på Kommissionen for at gøre noget ved det. Jeg mener, at det går for langsomt med at få stofferne ud af vores produkter, og derfor vil jeg blive ved med at presse på for handling i EU. Jeg vil allerede tage det op med de andre miljøministre, når jeg mødes med dem i dag, siger Kirsten Brosbøl.
Sejr med malurt
Ftalater bruges især til at blødgøre plastik. EU har tidligere tvunget Danmark til at trække et nationalt forbud mod de fire ftalater tilbage. Derfor har miljøministeren gjort en stor indsats for at skabe handling på EU-plan, og beslutningen kom også efter et dansk forslag.
- Det er en sejr, men der er malurt i bægeret, for desværre blokerede flere af de store lande for at få stofferne på kandidatlisten som hormonforstyrrende for mennesker her og nu. Det er dybt frustrerende, fordi det forhindrer os i at beskytte forbrugerne bedst muligt, og derfor fortsætter kampen siger Kirsten Brosbøl.
EU’s kandidatliste er en liste over særligt problematiske stoffer, som man i mange tilfælde skal have særlig godkendelse til at bruge.
Kilde: Miljøstyrelsen