Verdens lande er på klimakonferencen i Doha blevet enige om, at Kyoto-protokollen bliver forlænget frem til 2020, men det er kun EU-landene, Australien, Schweiz og Norge, der tilslutter sig den anden budgetperiode, oplyser Martin Lidegaard.
EU-landene øger i det kommende år klimahjælpen til udviklingslandene. Danmark bidrager for eksempel med 500 millioner kroner i 2013. Pengene skal gå til både tilpasning og reduktion af drivhusgasser. Men flere af de rigeste lande har undladt at øge finansieringen.
Få penge til u-landene
- Det er skuffende, at der ikke er flere penge til klimahjælp i u-landene. Vi kommer kun lige i mål med denne aftale. Den er ikke prangende, siger Martin Lidegaard.
Også Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, mener, at de rige lande løber fra deres ansvar.
- Der står desværre ikke noget i aftalen, der forpligter de rige land til at yde den nødvendige klimafinansiering i de kommende år. Det er vigtigt at huske, at pengene skulle bruges til konkrete klimaprojekter. Mindre penge kan derfor komme til at lede til mindre klimaindsats i mange lande, siger Mattias Söderberg.
Et af de springende punkter har været, hvad man skal gøre ved de store mængder overskydende landekvoter, som de østeuropæiske lande og Rusland sidder med.
Dem får de lov til at overføre til den anden budgetperiode af Kyoto-protokollen, men medlemslandene får en stærk begrænsning på, hvor meget de må købe. Derudover har alle lande med reduktionsforpligtelser lovet ikke at købe kvoterne.