De radikale vil kæmpe for økologi-mål

ØKOLOGI – Venstre har ingen ambitioner og svigter både landmænd, forbrugere og miljøet, siger de radikales fødevarerordfører, Andreas Steenberg. Det er en »ingentings-regering«, lyder hans dom.

De radikale vil kæmpe for økologi-målene og lover regeringen kamp til stregen.

Radikale Venstre er som er dybt utilfreds med, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil opgive målsætningen om at fordoble det økologiske landbrug i Danmark frem mod 2020.

- Økologi er mere bæredygtigt end konventionelt landbrug, fødevarerne er sundere og har en højere kvalitet, og dyrevelfærden er bedre. Ikke nok med det er der også forretningsmæssige fordele ved at producere økologiske fødevare, siger Andreas Steenberg, Radikale Venstres fødevareordfører.

- Det viser, at regeringen ingen ambitioner har på området. Det er en ingentingsregering, lyder hans dom over regeringen og Eva Kjer Hansens initiativer.

Andreas Steenberg: Regeringen har ingen ambitioner har på området. Det er en ingentings-regering.

- De svigter både landmændene og en udvikling af vores landbrugserhverv, de svigter forbrugerne, som i større og større grad efterspørger økologi, og de svigter miljøet. Det er derfor både klima- og miljøpolitisk og erhvervspolitisk en virkelig dårlig idé at opgive målet om en fordobling af økologiske landbrug i 2020, siger Andreas Steenberg.

Mange landmænd omstiller til økologi
Han gør opmærksom på, at der i øjeblikket er er rigtig mange landmænd, der er i gang med at konvertere fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug.

- Vi har i flere år kæmpet for en større omlægning til økologisk landbrug. Og nu når vi begynder at kunne se en positiv udvikling, giver Venstre op, siger Andreas Steenberg, der forsikrer, at de radikale vil drøfte målsætningen for økologi med Venstre, når landbrugspakken senere på året skal forhandles.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: