Danskerne tror ikke på landbruget som vækstmotor
LANDBRUG – Landbrugets selvforståelse har ikke opbakning i befolkningen. Et flertal ser vedvarende energi som drivkraft og ønsker skrappere miljøkontrol med landbruget. Kun seks procent ser et vækstpotentiale i landbrug og fødevareindustri.
Kun seks procent tror på, at landbruget har vækstptentiale, mens 39 procent peger på vedvarende energi. Foto: Colourbox
Et markant flertal i befolkningen tror ikke på, at landbrugets ønsker om at producere flere svin, udlede mere ammoniak og få lov til at give mere gødning, kan styrke vækst og fremgang i Danmark. Kun seks procent ser landbrug og fødevareindustri med størst vækstpotentiale.
Tværtimod ser 39 procent vedvarende energi som Danmarks største vækstpotentiale og 61 procent af befolkningen ønsker, at Danmark i høj grad eller i nogen grad skal gå forrest i EU med strengere miljøkrav til virksomheder. Kun ti procent siger klart nej.
Det viser en meningsmåling gennemført for Landbrug & Fødevarer, som er landbrugets hovedorganisation med den tidligere socialdemokratiske justitsminister Karen Hækkerup i direktørstolen og Martin Merrild som formand.
Skuffende og ærgerligt
Det er meget langt fra det vanlige budskab fra Landbrug & Fødevarer om, at dansk landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden.
- Selvom undersøgelsen viser, at et overvældende flertal af danskerne ønsker økonomisk vækst og øget forbrug, så er det da på nogle områder skuffende og ærgerlig læsning, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby til Ritzau.
Han mener dog, at undersøgelsen afspejler den krise, landbruget i de senere år har stået i.
- Troen på vedvarende energi er ikke så mærkeligt, når vi hver uge hører succeshistorier om Vestas, der hiver en ny ordre hjem, og om fremgang for Novo Nordisk og medicinalindustrien, siger han.
Cheføkonomen erkender, at befolkningen er stærkt optaget af miljø.
- Det er klart en dimension, som erhvervet er nødt til at tage med i det politiske arbejde og forklare, hvorfor de nuværende miljøregler ikke virker hensigtsmæssigt, siger Thomas Søby til Ritzau.
