Danske særregler for ftalater underkendt
FARLIG KEMI – EU-Kommissionen har underkendt nationale særregler for ftalater, der var på vej til at træde i kraft i Danmark. Det er et skridt i den forkerte regning, siger en stærkt utilfreds miljøminister
Fra juli 2010 har det været forbudt at sælge sutteflasker med bisphenol-A i Danmark. Foto: Gustav Bech
En dansk bekendtgørelse, som ville forbyde fire ftalater, kan alligevel ikke træde i kraft. Det sker efter, at EU-Kommissionen har vurderet, at det danske forslag er i strid med EU’s regler. Forslaget ville forbyde fire ftalater, der bruges til at blødgøre plastprodukter som badeforhæng, vinylgulve og kabler. Stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
- Det er et skridt i den forkerte retning. Jeg er på forbrugernes side. Så længe der er en sundhedsrisiko, vil jeg arbejde for, at ftalaterne udfases til fordel for bedre alternativer. Jeg vil tage sagen om hormonforstyrrende stoffer som for eksempel ftalater op med den nye kommissær så snart, der er fundet en ny. Samtidig er jeg ved at samle en gruppe af lande, så vi kan øge presset på Kommissionen i kampen mod hormonforstyrrende stoffer, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
EU’s Kemikalieagentur er i gang med at vurdere, om der er et nyt grundlag for EU-forbud mod de fire ftalater. Den vurdering skal være afsluttet, før vi i Danmark kan lave nye nationale regler.
- Jeg har ikke opgivet forbud
- Jeg presser på for, at det skal gå markant hurtigere med at få vurderet og reguleret stofferne i EU. Jeg har ikke opgivet hverken forbud eller anden regulering mod ftalater, og derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen følge op på, om der er et nyt grundlag for danske ftalatregler, hvis EU’s Kemikalieagenturs vurdering ikke fører til fælles EU-regler. Vi vil bruge de muligheder, vi har. Parallelt vil jeg skrue op for målrettet information til forbrugerne, ny viden om produkter, der indeholder skadelig kemi og udbrede brugen af svanemærkede produkter herhjemme, siger Kirsten Brosbøl.
Ifølge Det Økologiske Råd vil afgørelsen fra EU, som fejer de danske særregler af bordet, få de største konsekvenser for små børn og gravide kvinder. Der er nemlig megen forskning, der viser, at ftalaterne er hormonforstyrrende og kan skade fertilitet og børns kønsorganer.
- Det er en meget beklagelig dom EU har udstedt. Dette sætter Danmark i en endnu sværere situation i forhold til at beskytte sine borgere mod sundhedsskadelige stoffer, siger Lone Mikkelsen, som er ph.d. og kemikaliefaglig medarbejder hos Det Økologiske Råd.
Ifølge hende har Danmark opbygget et stor videnskabelig ekspertise, som underbygger den stærke bekymring for ftalaterne.
- Det er trist, at dette nu tilnærmelsesvis ignoreres, siger Lone Mikkelsen.
Tatoveringsfarver og tandfyldninger
Kommissionens vurdering får også betydning for forslag til danske regler om tatoveringsfarver og kviksølv i tandfyldninger. Kommissionen er imidlertid på vej med et forslag til fælles EU-regler for tatoveringsfarver i hasteregulering, der gør et nyt forslag til danske særregler overflødig.
- Danmarks arbejde for at begrænse farlige stoffer i tatoveringsfarver har været med til, at der nu skal laves fælles EU-regler. Alle europæiske forbrugere, der ønsker en tatovering, går nu en mere sikker fremtid i møde. Det viser mig, at det nytter at lægge pres på EU, siger Kirsten Brosbøl.
Forslaget til regler om kviksølv er i høj grad allerede frivilligt gennemført i landets tandlægepraksisser efter vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Som en del af kemikalieindsatsen er der afsat 92 mio. kroner over fire år til arbejdet for at påvirke kemikalielovgivningen i EU.
