Danske økologer: Svagt reform-udkast
LANDBRUG – Økologisk Landsforening kvitterer for det overordnede, grønne sigte i reformen, men stiller spørgsmålstegn ved den reelle effekt af forslaget, som det ser ud nu.
Evald Vestergaard sammen med daværende fødevareminister Eva Kjær Hansen ved Biofach-messen i 2009.
Økologisk Landsforening er utilfreds med EU-Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik.
Foreningens formand Evald Vestergaard kalder reformudkastet »for svagt og uambitiøst« og tvivler på, at det kan trække landbruget i en mere grøn retning.
- De grønne strøg i forslaget viser vilje til at bruge EU-støtten som redskab til at gøre landbruget grønnere. Men det er for svagt og uambitiøst til at motivere til en reel grøn udvikling og praksis i landbruget, mener han.
EU’s borgere skal have mere valuta for pengene i form af natur, renere drikkevand og positiv klimapåvirkning, siger Evald Vestergaard.
Samfundets fordele for små
EU-Kommissionen lægger op til, at 30 procent af midlerne, som i dag gives i passiv hektarstøtte, fremover skal være betinget af landmandens indsats for forbedringer af klima og miljø.
- Landbruget kan levere rent drikkevand, god dyrevelfærd, renere fødevarer, rig natur og reduceret klimapåvirkning. Og borgerne kræver det. Det er svært at forsvare, at kun 30 pct. af landbrugsstøtten skal betinges af, at landbruget leverer disse ”varer”. Vi frygter faktisk, at støtten betinges alene af miljøindsatser, som gøres i forvejen – også i Danmark. Og så er vi lige vidt, siger Evald Vestergaard.
Økologerne fortrækker mere faste og klare krav, når landmanden skal belønnes med EU midler. For eksempel at man dropper brugen af sprøjtegifte, eller der stilles krav om for eksempel syv procent naturarealer på ejendommen.
- Hvis EU midler fremmer en reel miljø- og klimaomstilling i landbruget, fremmer man også for alvor teknologiudvikling og ressourceeffektiviteten i landbruget, lyder det fra Evald Vestergaard.
Medlemslande motiveres ikke til at bruge de grønne ordninger
EU-medlemslande har i landbrugspolitikkens såkaldte »søjle 2« mulighed for direkte at støtte for eksempel omlægning til økologisk drift, eller udlægning af langt større arealer til natur. Men disse ordninger vil EU kun betale for en del af.
- CAP forslaget risikerer at fratage enkelte medlemslandes motivation for indsats for miljø, klima og økologi, når ordninger, der direkte fremmer disse vigtige mål, fortsat kun finansieres 50 procent fra EU, mens den passive landbrugsstøtte dækkes 100 procent fra Bruxelles. Det er ikke svært at regne ud, hvilke ordninger gennemføres med størst hast og engagement i medlemslandene, siger Evald Vestergaard.
To tredjedele til miljø- og klimaindsats
- Vi mener, at støtten til landbruget skal ændres til betaling for fælles goder, så som rent drikkevand og rent miljø, rig natur og adgang til naturen, som hele samfundet har glæde af og er interesseret i. Vi forslår en model, hvor den passive støtte reduceres til en tredjedel, mens resten af midlerne bruges til at betale landmænd for at levere de fælles goder. Alle landmænd vil have mulighed for at få samme udbetaling som i dag, hvis de udvikler bedriften i en bæredygtig retning siger Evald Vestergaard.
