Danske økologer skal hjælpe Bhutan med omstilling
ØKOLOGI – Bhutan har som den hidtil eneste nation i verden besluttet at omstille hele landbruget til 100 procent økologisk og klimaneutral drift. Hvis alt går vel, bliver det med hjælp fra danske økologiske landmænd og rådgivere.
Bhutans europæiske ambassadør Mrs. Pema Choden besøgte i begyndelsen af april Kalø Økologisk Landbrugskole for at drøfte fremtidigt samarbejde. Foto: Kalø Økologisk Landbrugsskole
Kalø Økologisk Landbrugsskole på Djursland havde i begyndelsen af april fornemt besøg, da Bhutans ambassadør Mrs. Pema Choden lagde vejen forbi skolen.
Turen til den økologiske landbrugsskole ved Kalø Vig var nøje udvalgt, fordi Bhutan som det eneste land i verden har besluttet at være 100 procent økologisk og klimaneutralt.
Totalomstillingen af landbruget betyder, at det bliver forbudt både at sælge og anvende kemiske sprøjtegifte. Også gødningsproducenter vil få svære vilkår i landet, hvor grønsager og andre afgrøder på markerne fremover skal produceres udelukkende ved hjælp af egenproduceret gødning og kompost fra dyr og planter.
Formålet med ambassadørens besøg på Kalø Økologisk Landbrugsskole var et økologisk dialog- og samarbejdsmøde med skolens ledelse samt et foredrag og en debat om Bhutan for skolens elever, der er i gang med uddannelsen som Global Organic Farmer, oplyser den økologiske landbrugsskole.
Bhutan kan blive rollemodel
Bhutan er med sine godt 38.000 kvadratkilometer og 750.000 indbyggere et meget lille land. Ikke desto mindre lyser det op i resten af verden, når det gælde klima og miljø. Her er man ifølge uddannelsesleder Nikolaj Houkjær både »målrettet og insisterende«.
Bhutan ligger på de sydlige skråninger af Himalayabjergene mellem Tibet og Indien.
Det var allerede ved klimatopmødet i København i 2009, at Bhutan bekendtgjorde, at landet havde besluttet at blive 100 procent økologisk og klimaneutralt.
Men som Bhutans ambassadør bemærkede på Kalø, så druknede dette opløftende statement desværre i lyden af de »store drenges slagsmål og diskussion«.
Men i årene efter begyndte det lille lands grønne markering at dukke op i flere nyhedsmedier. Herhjemme skrev OrganicToday.dk således om planerne allerede 7. marts 2013 og igen i 2016.
Læs også: Bhutan vil være det første helt økologiske land
Læs også: Danmark hjælper Bhutan med at blive økologisk
Bhutan har modet og viljen
Det var dog først ved Klimatopmødet i Paris i 2015, at mange fandt ud af, at Bhutan mente det alvorligt og selv havde taget affære.
Bhutan ville ikke vente på diskussionerne og uoverensstemmelserne i EU og resten af verden. Derfor besluttede landet, at man vil være 100 procent økologisk og klimaneutralt senest i år 2020.
Et andet af Bhutan fokusområder er affald. Her er målsætningen, at landet vil være 100 procent affaldsfrit inden år 2030.
- Bhutan har ikke alle svarene på de forskellige problemstillinger, man står overfor, men landet har derimod modet og viljen til at træffe den rigtige beslutning, og derefter arbejde målrettet på at finde løsningerne på alle de udfordringer, som beslutningen derefter afstedkommer. Det er modigt, ansvarligt og fremsynet – og noget som resten af verden kunne lære meget af, mener Morten Erbs, der er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Økologisk vidensdeling mellem Danmark og Bhutan
Da ambassadøren i de sene eftermiddagstimer forlod Kalø Økologisk Landbrugsskole var det med brede smil og med et positivt syn på et fremtidigt samarbejde mellem Bhutan og den økologiske landbrugsskole på Djursland.
Skolen vil i løbet af efteråret sende en delegation afsted til Bhutan for at diskutere økologisk vidensdeling og praktikpladser til danske elever i Bhutan.
Under besøget skal man også diskutere muligheden for, at fremtidens økologiske bhutanesiske landmænd kan komme til Danmark og blive uddannet på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Bhutan er på mange måder et meget fattigt land. Alligevel er det ikke økonomien, der sætter dagsordenen, men derimod klima, miljø og den arv, vi giver videre til vore børn.
Bhutans lykkeindeks
Bhutan har også gjort sig bemærket ved at prioritere indbyggernes lykkefølelse over alt andet. Regeringen i Bhutan har introduceret et lykkeindeks, som måler landets værdi i lykke – ikke blot i penge og økonomisk vækst i form af det såkaldte bruttonationalprodukt, (BNP), der er helt afgørende parameter for de fleste politikere og erhvervsfolk blandt andet i Danmark.
Bhutans lykkeindeks kaldes GNH, Gross National Happiness.
GNH består af fire hovedsøjler:
- Bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk vækst.
- Beskyttelse af miljøet.
- Bevarelse og fremme af kulturen.
- Gode styreformer.
72 forskellige indikatorer herunder sundhed, uddannelse, diversitet og psykisk velbefindende indgår i lykkeindekset.
Mrs. Pema Choden holdt foredrag og lagde op til diskussion om Bhutans økologiske målsætning og et fremtidigt samarbejde med danske økologiske landmænd og rådgivere. Foto: Kalø Økologisk Landbrugsskole
Rollemodel på klimaområdet
Bhutans ambassadør fortalt under besøget på Kalø Økologisk Landbrugsskole, at landets økonomiske velstand skal vokse ud fra bæredygtige principper.
Dette gøres blandt andet ved at tilbyde gratis kurser til landmænd i økologi, omlægning, økonomi og afsætning.
Siden den første spæde start på omlægningen af landets landbrug til økologi har Bhutan øget sin landbrugsproduktion med tre procent. Hertil kommer, at indtjeningen hos flere landmænd ifølge ambassadøren er næsten tredoblet.
Bhutan rangerer som det eneste land i verden i dag som »role model« i forhold til EU’s klimamål, mens Danmark må nøjes med en tredjeplads som »medium model«.
Bhutan arbejder med fem R’er. På engelsk Rethink, Reduce, Recycle, Reuse og Re-create.
Som det eneste land i verden udleder Bhutan mindre CO2, end det optager.
Bhutans enorme skovarealer, som ifølge national lovgivningen aldrig må nå under 60 procent, absorberer seks millioner tons CO2, mens befolkningen kun udleder 1,5 millioner tons.
