Danske øko-bønder kan dyrke sojabønner
ØKOLOGI – Resultaterne fra et tre-årigt dansk dyrkningsforsøg med økologiske sojabønner tegner meget lovende. Dansk økologisk soja er velegnet til både mennesker og foder til dyr.
Forsøgene med økologisk sojadyrkning i Danmark vækker interesse hos både forskere og landmænd. Her ses en af forsøgsmarkerne. Udbyttet er ikke så højt, men kvaliteten er glimrende, og sojabønnerne kan anvendes både til human ernæring og proteinfoder til høns, svin og køer. Foto: Henning Thomsen
Det kan lade sig gøre at dyrke økologiske sojabønner under danske klimatiske forhold og dermed undgå den problematiske import af sojabønner fra Sydamerika.
Det viser resultaterne fra et tre-årigt forsøg med dyrkning af økologiske sojabønner. Forsøgene omfatter en lang række dyrkningsparametre og er udført på Jyndevad Forsøgsstation i den sydlige del af Danmark.
- Vi har opnået et udbytte på cirka to ton pr. hektar. Kvaliteten er god, og planterne har et højt indhold af protein. Så forsøgene er faldet godt ud, og resultaterne tegner absolut lovende, understreger Peter Mejnertsen, som er økologisk planteavlskonsulent ved Dansk Landbrugsrådgivning, Økologi.
Sorter og dagens længde
Som en af deltagerne i en projekttgruppe sammen med Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet har han fulgt forsøget på tæt hold.
Ifølger Mejnertsen er det ikke det mildere klima, som nu gør det muligt at dyrke sojabønner i Danmark.
- Selvfølgelig betyder klimaet meget. Men dagslængden og sortsvalget er mere afgørende, siger han.
Foreløbig er kun enkelte landmænd fulgt i forskernes fodspor. Desværre er praktikernes resultaterne ifølge Peter Mejnertsen ikke faldet ubetinget heldigt ud. Alligevel forventer han, at op mod en halv snes danske øko-bønder i år vil tage udfordringen op og så økologiske sojabønner på deres marker.
Økologisk sojadrik og tofu
De danske økologiske sojabønner opnåede i forsøgene en kvalitet, der gør dem velegnede til videreforarbejdning og human ernæring.
De kan blandt andet indgå i sojadrik, tofu og andre sojaprodukter, som er særligt efterspurgte af blandt mælkeallegikere, vegetarer og andre forbrugere, der gerne vil skære ned på deres forbrug af kød.
Sojabønner og soja-produkter er i stigende grad ved at vinde indpas i det moderne danske køkken. Alle kender sojaolie og sojasauce, men også sojamel og sojapasta vil mange nikke genkendende til.
Også på de populære sushi-restauranter, der skyder op i alle storbyer, er der adskillige soja-produkter at finde på menukortet. Blandt andet en miso-suppe.
Unik proteinkvalitet
Sojabønner har en unik aminosyresammensætning, som gør sojaskrå og sojabønner til en næsten uundværlig del af kraftfoderet til både høns, svin og kvæg. Foto: Henning Thomsen
Sojabønner er rige på protein, og planterne hæver sig over de fleste andre på grund af en høj proteinkvalitet med en helt unik aminosyresammensætning, som gør sojaskrå og sojabønner til en næsten uundværlig del af kraftfoderet til både høns, svin og kvæg.
Derfor er verdens hastigt stigende forbrug af kød med til at rydde enorme skovarealer i Brasilien, Argentina og andre sydamerikanske lande og er også med til at sætte ekstra skub i de globale klimaforandringer.
Danmark producerer pr. arealenhed flere svin end noget andet land i verden. Årligt producerer nogle få tusinde danske svinebønder op mod 25 millioner svin og henter enorme mængder af sojabønner fra den anden side af kloden.
Også danske øko-bønder bidrager til den problematiske adfærd og verdenshandel.
Vidtrækkende perspektiver
Trods strikse økologiske regler har danske øko-bønder nemlig frem til i dag haft en undtagelse, som gør det muligt at anvende en lille andel ikke-økologisk soja eller andet foder.
Men fra næste år er det slut. Til den tid må enmavede økologiske dyr i økoloigkse besætninger ikke længere fodres med ikke-økologisk foder.
Derfor har dyrkningsforsøgene store og vidtrækkende perspektiver, ikke blot for økologiske bønder under danske himmelstrøg, men for økologiske bønder i alle de nordiske lande, som naturligvis også vil være interesserede i at skaffe lokalt producerede og forarbejdede økologiske, GMO-fri sojabønner fra nordiske marker.
Også de store foderstofselskaber i Danmark viser interesse for dansk dyrkede sojabønner. Tilliden til økologisk soja fra Kina og Sydamerika er ikke specielt høj og ofte kniber det at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Derfor ser foderselskaberne også gerne en dansk produktion.
Vil udarbejde dyrkningsvejledning
Målet for de danske forskere har været at trække så mange praktiske erfaringer ud af forsøgene, at de kan udarbejde en egentlig dyrkningsvejledning for landmænd, der nu tør give sig i kast med at dyrke den nye spændende afgrøde. Dyrkningsvejledningen skal sikre landmændene størst mulig dyrkningssikkerhed under danske klimatiske forhold.
Derfor har det tre-årige projekt da også omfattet både sortsforsøg, forsøg med såtidspunkt, optimal rækkeafstand, gødningbehov, høsttidspunkt og andre dyrkningsparametre, der alle har stor betydning for, hvordan det endelige resultat falder ud.
Sojabønner er ikke nogen helt let afgrøde og kan være vanskelig at høste, fordi afgrøden først modner sent og først kan høstes sidst i september eller begyndelsen af oktober, hvor en regnvejrsperiode let risikere at drille.
Derfor har man forsøgt med en ribbehøster, og det har vist sig at være et brugbart alternativ til almindelige høstmetoder, konkluderer forskerne i en af forsøgsrapporterne. Selv ved en vandprocent på omkring 20 fungerer ribbebordet uden tekniske problemer.
Peter Mejnertsen, der er konsulent ved Dansk Landbrugsrådgivning, Økologi, er dog langt fra imponeret og kan ikke anbefale den metode.
- Man skal høste sojabønnerne med en almindelig mejetærsker, siger han uden tøven.
Sorter fra Nordisk Genbank
Forskerne har blandt andet har forsøgt sig med både gamle svenske sorter fra Nordisk genbank i Malmø.
Blandt de titusinder af unikke gamle korn- og frøsorter opbevaret i lufttætte aluminumsposer og dybfrysere, gemmer Nordisk Genbank også 180 linier af sojabønner fra forsøg, som den anerkendte svenske forsker, Sven A. Holmberg foretog helt tilbage i 1940erne og helt frem til 1970erne.
Det er dog ikke disse sorter, som har givet mest. De tre bedst egnede sorter under danske forhold er ifølge forskerne tre mellemeuropæiske, især en sort fra Østrig, der hedder Merlin, har stort potentiale.
Henter selv kvælstof fra luften
Sojabønner er en bælgplante, som ved hjælp af kvælstofsamlende knoldbakterier selv er i stand til at binde kvælstof fra luften.
Sojabønner kræver et godt såbed med en lun jord på omkring 10 grader, når afgrøden skal etableres. Helst efterfulgt at en lun periode med stabilt vejr for at sikre en ensartet fremspring.
- Om jorden er 8 grader eller 10 grader, er ikke afgørende. Med udsigt til lunt og godt vejr kan man uden problemer så allerede i midten af april og i hvert fald inden midten af maj. Ellers når den ikke at sætte frø og modne inden høst, forklarer Peter Mejnertsen.
Sår man omkring 20-25 april, kan man regne med at høste omkring 25. september, hvis vejret er til det.
De bedste resultater i de danske forsøg er opnået med en rækkeafstand på 25-30 centimeter. Øget rækkeafstand gør den mere modstandsdygtig over for ukrudtet, som kan bekæmpes med en såkaldt strigle (harve).
Fakta om sojabønner
Soja i Sverige
Ikke kun i Danmark, men også i Sverige dyrker bønderne økologiske sojabønner. Dyrkningen foregår på Øland, Godtland og syd for Stockholm.
Sojabønner er sunde
Kosteksperterne er alle enige om, at vi skal spise flere grønsager, mere groft og mindre raffineret mad. Meget passende kan vi samtidig sætte os som mål at skære ned på vores alt for store forbrug af kød.
Her kommer sojabønnen os heldigvis til hjælp. Proteinrig og fyldt med A- og B-vitaminer og hertil både kalcium, magnesium og jern kan den sagtens erstatte kødet i et eller flere måltider hver uge.
