Danske brakmarker i strid med EU-reglerne
BRAK – Danmark har tabt en retssag til EU-Kommissionen og står til at miste 750 millioner kroner på grund af Danmarks fortolkning af reglerne om brakmarker. Danmark måtte betale pengene tilbage til Kommissionen i 2009, men har hele tiden ment, at Fødevareministeriet fulgte EU’s regler.
Mette Gjerskov er skuffet over afgørelsen.
Fødevareminister Mette Gjerskov er derfor skuffet over afgørelsen og overvejer nu, om dommen skal ankes.
- Fødevareministeriet har hele tiden været overbevist om, at Danmark fulgte reglerne, og det var også derfor, man valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen. Vi må imidlertid konstatere, at vi i Danmark var for tidligt ude med at tage miljø- og naturmæssige hensyn i forbindelse med reglerne for landbrugsstøtte, siger Mette Gjerskov.
Uenigheden opstod, i 2004, da EU-Kommissionens revisorer undersøgte 43 danske brakmarker. Det førte til, at Kommissionen i 2009 forlangte 750 millioner kroner tilbage for støtte, der var givet til marker i Danmark i perioden fra 2002 til 2004.
Bedre for miljøet
I Danmark tillod Fødevareministeriet på det tidspunkt, at landmændene lod de braklagte marker gro til, fordi det er bedre for miljøet.
EU-Kommissionen mente, at det var i strid med reglerne, fordi braklagte marker skal have det, der hedder ’gode agronomiske forhold’, så man hurtigt kan begynde at dyrke dem igen, og det har en mark ikke, hvis den er groet til med buske, træer og tidsler.
Fra 2000 til 2005 var kravet om gode agronomiske forhold imidlertid pillet ud af EU’s regelsæt. Derfor tillod Fødevareministeriet den mere miljøvenlige model, og i Fødevareministeriet har man hele vejen igennem været overbevist om, at retten var på Danmarks side.
Grundlag for at anke dommen?
- Vi vil nu sammen med vores juridiske rådgivere gennemgå dommen og dens begrundelser for at vurdere, om der er grundlag for at anke dommen, siger Mette Gjerskov.
Dommen får ikke konsekvenser for den støtte, der bliver givet til landmændene nu og fremover. Hektarstøtteordningen eksisterer nemlig ikke mere. Den blev afløst af enkeltbetalingsordningen i 2005. Hér blev princippet om gode agronomiske forhold gennemført, og det har danske landmænd fulgt siden.
Det underkendte beløb på ca. 750 mio. kr. er allerede afregnet med Kommissionen i 2009.
