Dansk landbrug er moralsk uacceptabelt
LANDBRUG – Slavehandelen blev ikke afskaffet, fordi det var en dårlig forretning, men fordi det rent moralsk blev fuldstændig uacceptabelt. Det samme bør gælde for det industrielle, kemiske og tekniske landbrug i dagens Danmark.
Den enkelte landmand kan frit udsprede husdyrgødning, kunstgødning og pesticider på marker, der ligger over vigtige drikkevandsressourcer. Foto: Colourbox
Af Holger Øster Mortensen, konsulent og
Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen
I kronikken »Hold nu op med at tro, at økologi er vejen frem« (Politiken 9.11.2017) lægger landmand Knud Jeppesen op til dialog mellem landbruget og os, der også er optaget af miljøet. Det er et prisværdigt forsøg, og der er bestemt en pointe i, at folk i byen og på landet ofte taler forbi hinanden.
Men her stopper rosen også. Og sandheden ligger ikke nødvendigvis altid midt i mellem to synspunkter. Det er en realitet, at dansk landbrug halter alvorligt bagefter, når det kommer til at passe på miljø og natur.
Ganske vist fik vi ret hurtigt i sin tid forbudt både DDT og BLADAN i det moderne industrilandbrug, men der bruges stadig masser af kemiske stoffer i landbruget. Bønderne ynder at kalde dem for planteværn.
Nye boller på suppen
Da Danmark blev medlem af EU (EF), kom der nye boller på suppen. Vi oprettede et egentligt miljøministerium i 1971. Siden har omtrent 20 forskellige ministre siddet derinde på Højbro Plads. Vældig behændigt har Løkke-regeringen II og III lagt Miljøministeriet ind under et superministerium, som de facto er et landbrugsministerium.
Af de mere markante miljøministre gennem tiden må nævnes Christian Christensen (KF), som faktisk var en af ophavsmændene til den første Vandmiljøplan. Langt ind i de borgerlige rækker og i landbrugskredse skabte de nye toner frustration og vrede.
Bønderne havde vænnet sig til at betragte naturen og havet som deres egen private losseplads. Spildevand flød direkte fra gårdene ud i vandmiljøet. Vandløb var nærmest at betegne som åbne kloaker.
Som landmændene dengang plejede at sige om både spildevand og rester af pesticider: »Åh herregud – den smule«. Jeppesen har en rem af den indstilling, når han skriver, at det bygger på frygt og fantasi, når man af os er oprigtigt bekymrede for grundvandet på grund af nedsivning af sprøjtegifte.
Vandmiljøplanerne
Senere lykkedes det at stoppe for de værste forureningskilder fra møddingspladser og ensilagestakke – herunder blokere for brugen af de mest giftige kemikalier. Det var ikke længere muligt at udlede urenset spildevand fra landbrugsejendomme direkte ud i vandmiljøet. Dog ser man stadig eksempler på denne form for forurening.
Siden kom yderligere to vandmiljøplaner, og især Svend Auken (S) var i stand til at få implementeret alle de nye miljøtiltag – hvor navnlig de så forkætrede EU-regulativer var en stor gevinst for vandmiljøet. Bønderne slog sig stadig i tøjret, og mente og mener fortsat som Knud Jeppesen, de til fulde har opfyldt kravene for at tilgodese natur og miljø.
Intet kunne være mere forkert.
Luft- og vandforurening
I de forløbne 40 år kan man spore visse forbedringer, men landbruget er stadig en betydelig årsag til både luft- og vandforurening. Dette skyldes især, at antallet af husdyrenheder ikke er faldet. Ikke mindst antallet af slagtesvin er steget.
I dag produceres årligt cirka 30 millioner slagtegrise. Hertil mindst 7 millioner selvdøde og aflivede grise. 25.000 smågrise dør dagligt. Ekstra ammoniak i luften er kvælende for en lang række dyr og planter, og påvirker også mennesker negativt.
Belastningen fra alle disse produktionsdyr forurener også den dag i dag vort vandmiljø. Danmark opdyrker hele 61 procent af landets areal, og er det mest intensivt dyrkede land i verden – mere end selv Bangladesh og Java.
Langt over halvdelen af hele landbrugsarealet er drænet enten via åbne grøfter eller egentlige markdræn, og herfra strømmer forurenet ferskvand 365 dage om året ud i danske åer, søer og fjorde. Listen med udsivende kemiske stoffer er alen lang, men især rester af pesticider, kvælstof og fosfor hører til blandt de uønskede stoffer.
Tungmetaller og Roundup
Ukrudtsmidlet Roundup, som landbruget er storforbruger af, glemmer Jeppesen helt at omtale. Men det er kræftfremkaldende og påvirker naturligvis havmiljøet, og iltsvind i fjorde og lavere havområder er blevet hyppigere og voldsommere. Alt liv på havbunden dør af iltmangel. I visse søer taler man tillige om fosforbomben. Gennem generationer er fosfor fosset ud i søerne og ligger nu på søbunden.
Også tungmetaller som zink og kobber udledt fra landbruget vækker bekymring. Kobber er svært nedbrydeligt i naturen, og da dansk landbrug årligt forbruger 200–3000 tons kobber i foderblandinger og kunstgødning, er den kumulative effekt til at få øje på. Det samme er tilfældet for zink.
Udledningen af CO2 fra landbruget er skyhøj og miljø og natur lider. Flora- og faunadiversiteten har ikke været ringere siden istiden. De svageste arter er næste alle uddøde. Naturen er forarmet.
Grundvandet har sin helt egen historie. Danmark er et af de få lande, hvor man endnu kan drikke vandet direkte fra hanen uden at rense det først. Denne gave skal vi naturligvis passe på. Og i flere af landets større byer har man for længst indset dette og har rejst skov over de vigtige grundvandsmagasiner for at beskytte drikkevandet.
Men vi mangler stadig at beskytte mange drikkevandsressourcer landet over. Alt for mange marker beliggende over vores vigtige drikkevand har ingen dyrkningsmæssige restriktioner. Den enkelte landmand kan frit udsprede husdyrgødning, kunstgødning og pesticider på disse arealer.
Kræver erstatning for ikke at forurene
Bønderne har oven i købet den frækhed at kræve erstatning for IKKE at forurene vores fælles drikkevand.
Med Venstre-regeringen – og ikke mindst med Esben Lunde Larsen som miljøminister / landbrugsminister – ligger det tungt med planer for beskyttelse af grundvand. Lunde Larsen taler lige frem om tidligere tiders »miljøtyranni«. Borte er planerne for skovrejsning for at frede grundvandet.
I mindst 50 år har mange forskellige organisationer og enkeltpersoner forsøgt at dæmme op for denne stadige forurening fra landbruget. Men der er tilsyneladende en stiltiende aftale mellem myndighederne og bønderne om at fare forsigtigt frem. Også Danmarks Naturfredningsforening kommer meget ofte til kort i miljøsager, der omfatter landbruget.
Den sammenspisthed vi på det seneste har oplevet mellem politikerne og de store fiskere – kvotekongerne – gælder helt tilsvarende mellem skiftende landsbrugsministre og de store bønder.
Sammensværgelsen mellem skiftende regeringer, myndigheder og landbruget forekommer under både røde og blå regeringer. Dog har det uskønne billede fået en ekstra tand under miljøministrene fra partiet Venstre – Hans Chr. Schmidt og Troels Lund Poulsen.
Også de skiftende borgerlige fødevare- og landbrugsministre som Mariann Fisher Boel, Eva Kjer Hansen og Henrik Høegh har gjort deres for at tilgodese det danske landbrug på bekostning af miljøet.
Jeppesen skyder med skarpt mod forureningen i byerne. Men realiteten er, at skadevirkningerne fra industrien, byerne og fritliggende huse i de seneste årtier er stærkt minimeret. Men ikke fra landbruget.
Behov for en gennemgribende reform
Kampen for at gøre dansk landbrug til et moderne erhverv med fuld hensyntagen til naturen er lang og sej. I virkeligheden burde vi slet og ret lukke dansk landbrug i dets nuværende form. Dette er ikke realistisk på den korte bane, hvorfor en landbo- og landbrugsreform trænger sig på.
Vi er nødsaget til at lægge strategien for fremtidens landbrug helt om, og et økologisk landbrug er vejen frem. Der skal tillige satses på mindre enheder i landbrugslandet, hvilket i sig selv vil give større mangfoldighed på landet. En dansk landbrugsreform bør brede sig til hele EU. For et landbrug på støtten, der er industrialiseret og satser ensidigt på kvantitet frem for kvalitet er ikke alene en dansk udfordring – det er et europæisk problem.
Utopi? Måske. Men det nuværende konventionelle landbrug er det rene dystopi.
Slavehandelen blev ikke afskaffet, fordi det var en dårlig forretning, men fordi det rent moralsk blev fuldstændig uacceptabelt. Det samme bør gælde for det industrielle, kemiske og tekniske landbrug i dagens Danmark.
