Danmark tiltræder global konvention om kviksølv
MILJØ – Danmark tiltræder nu den globale aftale, der skal begrænse forurening med kviksølv. Konventionen blev til efter mange års dansk pres.
Kviksølv er særdels giftigt og kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne. Foto: Miljøstyrelsen
Danmark er netop tiltrådt den globale konvention om kviksølv, der skal hindre spredning af kviksølvforurening verden over. Stoffet er særdeles giftigt og kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne.
- Kviksølv ophobes i dyr og mennesker og spredes over store afstande via luft og vand. Derfor har vi kæmpet for globalt bindende regler, og vi tiltræder med glæde konventionen, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
- Det var en lang vej at nå hertil, men det er et godt eksempel på, at det virker, når et lille land som Danmark bruger det internationale samarbejde til at opnå et resultat, som gavner både os selv og resten af verden, mener han.
Flyder over grænser
Minamatakonventionen, som den officielt hedder, omfatter alt fra udvinding af kviksølv i miner over brugen af kviksølv i produkter og produktionsprocesser til udledninger til luft, jord og vand og endelig til håndtering af kviksølvaffald.
- I Danmark har vi allerede en af verdens strengeste reguleringer af kviksølv, men vores miljø får stadig tilført kviksølv fra udlandet. Forurening kender ingen landegrænser, og netop derfor er det så vigtigt at samarbejde globalt om at løse verdens miljøproblemer, siger Esben Lunde Larsen.
Konventionen er opkaldt efter en japansk by, hvor en kemifabrik i 1956 var årsag til en tragisk kviksølvforurening, hvor over 1.700 mennesker døde, og mange flere blev invaliderede.
FAKTA om Minamata-konventionen
- Minamata-konventionen blev underskrevet i 2013 og regulerer den globale brug og forurening med kviksølv.
- Konventionen er nu underskrevet af 128 af verdens 196 lande, inkl. Danmark.
- For at konventionen kan træde i kraft, skal 50 lande ratificere, dvs. tiltræde den. Indtil i dag havde 44 lande ratificeret.
- Med Danmarks og en række andre EU landes tiltrædelse i dag vil konventionen træde i kraft i dag.
- Den største kilde til kviksølvforurening er små guldminer i tredje verdenslande, hvor minearbejderne benytter kviksølv til at udvinde guldet med, efterfulgt af udledning fra kulfyrede kraftværker og udledninger fra diverse industriel produktion, herunder cement.
- Konventionen indeholder aftaler om, at ingen nye kviksølvminer må åbnes, at eksisterende miner skal udfases, at brugen og udledningen af kviksølv ved guldudvinding i små miner skal reguleres, forbud mod anvendelse af kviksølv i visse produkter og processer, kontrolprocedurer for udledning i industrien, affaldshåndtering og muligheder for fremtidige stramninger.
Følgerne ved kviksølvforgiftning kan være:
- Påvirkning af nervesystemet
- Misdannelser af fostre
- Hukommelsesproblemer
- Nedsat intelligens
- I svære tilfælde: Lammelser, psykisk sygdom, koma med døden til følge, som man så det i Minamata.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
