Danmark er blandt de største syndere, når det drejer sig om svindel med EU-midler.
En rapport fra EU’s antisvindelenhed, Olaf, viser, at Danmark i 2013 havde 66 sager om svindel med EU-midler. Tilsammen udgjorde sagerne et beløb på 19 millioner kroner, skriver metroxpress.
Ifølge rapporten er antallet af svindelsager i EU er næsten tredoblet fra 2012 til 2013.
- Denne stigning er hovedsageligt på grund af fire medlemsstater, Bulgarien, Danmark, Italien og Rumænien, der står for 75 procent af alle uregelmæssigheder, der bliver behandlet som svindel i 2013, hedder det i rapporten.
I Danmark handler alle sagerne om svindel med landbrugsstøtte, og det får nu Enhedslisten til at reagere.
- Vi er endt som den dårlige elev i klassen. Og fødevareministeren må straks svare på, hvordan han rydder op i svindelen, der jo desværre også skader miljøet, siger Nicolai Villumsen fra Enhedslisten til metroxpress.