Danmark skal skære 39 procent af klimaudslip
KLIMA – Grøn omstilling af landbruget, transport, affaldshåndtering og opvarmning af boliger skal gøre det muligt for Danmark at reducere udledningen af drivhusgasser med 39 procent i løbet af de næste 14 år.
Der er sjældent kø ved lynopladerne langs de danske motorveje. Men det kan der hurtigt blive, hvis vi skal nå klimamålene for 2030. Vi skal udskifte en stor del af bilparken med elbiler, og den tunge transport skal over på biogas. Foto: Gustav Bech
Inden 2030 skal Danmark reducere udledningen af klimagasser med 39 procent. Besparelserne skal især komme fra landbrug, transport, individuelt opvarmede boliger og vores affaldshåndtering. Det fremgår af et nyt klimaudspil fra EU-Kommissionen, som indeholder krav til de enkelte medlemslandes klimaindsats.
EU-Kommissionen præsenterede sin klimapakke i dag den 20. juli.
- Opgaven bliver stor. Selv hvis vi erstattede alle vores 1,6 millioner benzinbiler med elbiler, ville vi ikke nå målet. Budskabet til Folketinget kan næppe være tydeligere: Gør det lettere at tage del i den grønne omstilling, mener energiselskabet E.ON.
- Det bør ikke være dyrene at vælge en elbil end en tilsvarende fossilbil, lyder det fra E.ON, der tilbyder opladning af elbiler fra ladestandere langs alle motorvejene og i mange byer – ikke blot i Danmark, men også i resten af Europa.
- Transport tegner sig for en fjerdedel af udledningen af drivhusgasser i Europa og er den vigtigste årsag til luftforurening. Overgangen til lav-emissions-mobilitet er derfor afgørende for at nå EU ambitiøse klimamål og for at forbedre kvaliteten af livet i vores byer, siger Violeta Bulc, EU’s kommissær for transport.
EU-Kommissionen har fastlagt reduktionsmålene med udgangspunkt i de enkelte landes BNP, så de rigeste lande skal skære mest ned på udslippet at drivhusgasser. Danmark og Sverige er blandt de lande, der skal skære mest.
Bør ikke kun ses som en byrde
Dansk Byggeri kalder klimamålet for Danmark »ambitiøst«.
- Men kravet bør ikke kun ses som en byrde. Det bør også ses som et vigtigt skridt på vejen mod et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Den danske regering vælger selv, hvordan den vil prioritere indsatsen for at nå klimakravet. Transportsektoren, landbrugssektoren og bygningsmassen er de områder, der står for størstedelen af CO2-udledningen i den ikke kvoteomfattede sektor.
- Danmark bør prioritere sin indsats for at nå klimakravene nationalt, ellers risikere vi at forsinke og fordyre den omstilling, vi alligevel skal realisere. Og vi ved, at der er rigtig mange potentialer for varmebesparelser især ved energirenovering af bygninger fra før 1980. Det er derfor oplagt, at regeringen også fokuserer indsatsen her, siger Michal H. Nielsen.
Transport og opvarmning
Dansk Energi mener, det er vigtigt at fokusere på de områder, hvor det giver bedst mening.
- Det nye mål er ambitiøst men også muligt, hvis vi handler rettidigt og rigtigt. Klimapakken understreger, at vi har behov for et nyt omdrejningspunkt i vores klimapolitik. Fordi vi længe har fokuseret på at gøre el grønnere, kan vi nu også se på, hvordan den el kan bruges til at løse en stor del af problemet i transport og opvarmning, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.
Kul og gas er de sidste år udskiftet med vind, sol og biomasse i den danske el- og varmeproduktion. Det betyder, at CO2-indholdet i den kvoteomfattede el mellem 2000 og 2020 vil være faldet med 75 procent. Derfor kan el bruges til at erstatte fossile brændsler i de ikke-kvoteomfattede sektorer og dermed sænke udledningen af drivhusgasser, mener Dansk Energi.
- Det giver god mening at se på at elektrificere transporten og opvarmning som det første. Også hvis vi skal nå det brede danske mål om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050, siger Anders Stouge.
Træpiller og koprutter
Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer frygter øgede omkostninger.
- Dagens udspil fra EU-Kommissionen er desværre lige det, vi havde frygtet. Kravene fra EU kan blive meget dyre for det danske samfund. Alene i fødevaresektoren risikerer pakken at koste 15.000 arbejdspladser og mistede eksportindtægter for 10 milliarder kroner årligt, siger viceformand Lars Hvidtfeldt.
Han mener, udspillet ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, hvor det vil være billigst at reducere udledningerne.
- Derfor mener vi også, at forslaget er på kant med den aftale, EU indgik på COP-21 i Paris i december om, at klimainitiativer ikke må true fødevareproduktionen, siger Lars Hvidtfeldt.
Han henviser til, at Danmark allerede i årene inden 2005 har gennemført mange af de klimainitiativer, som andre EU-lande først nu skal i gang med.
- På den måde kan man sige, at Danmark har høstet de lavthængende frugter uden at få kredit for det. Tilbage er kun de vanskelige og omkostningstunge klima-initiativer. Det er nu en gang lettere at skifte brændsel fra kulpiller til træpiller, som vi har gjort herhjemme, end det er at få køer til at holde op med at prutte, siger Lars Hvidtfeldt.
Ifølge ham har Danmark allerede en af de mest klima-effektive fødevaresektorer i verden.
- Danmark er et af Europas klimafyrtårne, men det får vi ingen kredit for. Tværtimod straffer EU lande som Danmark, der allerede tidligt tog et stort klimaansvar. Nu skal vi levere en større del af en lille kage, mens andre lande slipper meget billigere - med et lille stykke af en stor kage, siger Lars Hvidtfeldt.
