Danmark klar til at satse på bioøkonomi
Danmark kan blive et vækstcenter med viden, teknologi og produktion i en bæredygtig europæisk bioøkonomi, lyder det fra regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger, der i dag præsenterede sine anbefalinger.
Regeringens Vækstteam for vand, bio, og miljløsninger er klar i sine anbefalinger i en ny rapport
Danmark er klar til at rykke fra demonstration til industriel skala for de plantesukre, som giver grundlag for udvikling af biobaserede erstatninger for fossile råstoffer.
Sådan lyder ambitionen fra regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger, der i dag præsenterede sine anbefalinger.
Direktør i BioRefining Alliance, Anne Grete Holmsgaard er glad for, at vækstteamet anbefaler, at vi skal rykke til industriel skala inden for såkaldt 2G-bioraffinering:
- Vi mener, at tiden er moden til at komme i seriøse drøftelser med regeringen om, hvilken form for regulering, der skal til for at det kan blive en realitet. Bioraffinering forudsætter ligesom anden vedvarende energiproduktion politisk regulering, siger hun.
2. generations-bioprodukter
Ifølge vækstteamet skal Danmark satse på avancerede biobaserede produkter – også kaldet 2. generations-bioprodukter (2G). Her bruger man planterester, affald og andet bæredygtigt organisk materiale som råstof frem for 1. generations-bioprodukter (1G), hvor man bruger den spiselige del af foder- og fødevareafgrøder.
Da 2G-biomasse er sværere at raffinere end 1G-biomasse, kræver det en mere avanceret teknologi. Danmark er blandt de førende inden for 2G-teknologierne – og det bør vi udnytte, anbefaler vækstteamet.
Præcis analyse
- Vækstteamet for Vand, Bio og Miljøløsninger har været enormt præcis i sin analyse af danske styrkepositioner og potentialer inden for bioøkonomi, mener direktør i BioRefining Alliance Anne Grete Holmsgaard og fortsætter:
- Eksempelvis lægger vækstteamet vægt på såkaldt ‘cascade utilisation’, hvor man gennem dekomponering kan trække en række byggesten ud af 2G-biomassen såsom sukre, lignin, melasse og fosfor, som så igen kan indgå i produktionen af en lang række produkter – for eksempel bioethanol, andre kemikalier, plastik, medicin samt foder- og fødevareingredienser.
På den måde får man mest mulig værdi ud af den begrænsede ressource, som biomasse jo trods alt er, og minimerer spild i hele værdikæden – og den slags er vi ret gode til her i Danmark, siger hun.
Tre anbefalinger
Vækstteamet peger blandt andet på, at europæisk regulering kan være med til at skabe et marked for bioøkonomi. Det fremgår af de tre anbefalinger, der vedrører biobaserede løsninger:
Anbefaling 5: Forbered forsyningskæderne på markedstrækket i den biobaserede økonomi. Der er behov for en strategisk tilgang til at øge udbuddet af bæredygtig biomasse fra landbrug, skovbrug og affaldssektoren. Regeringen opfordres derfor til at gennemgå al relevant natur-, miljø- og energiregulering med henblik på at fjerne barrierer for dansk erhvervsudvikling.
Anbefaling 6: Nye bioprodukter skal fra laboratoriet til test og markedsmodning. Mulighederne bør forbedres for test og markedsmodning af den næste generation af biobaserede produkter, herunder biokemikalier, bioplastik, m.m.
Anbefaling 7: Over tærsklen til industriel produktion. Det er væsentligt at komme “over tærsklen” fra demonstration til industriel skala for de plantesukre, som giver grundlag for udvikling af biobaserede erstatninger for fossile råstoffer. Europæiske krav om iblanding af bæredygtige biobrændstoffer til transport kan skabe et stort markedstræk, men det bør også undersøges om rentabiliteten kan forbedres yderligere.
- Hvis 2G-produkter reelt skal kunne klare sig i konkurrencen med med de mindre bæredygtige alternativer, er det nødvendigt at sikre dem et marked gennem politisk regulering. Her er obligatorisk iblanding af 2G-bioethanol i benzin en nødvendig løftestang. Vi kan gøre det på national plan, men det vil naturligvis være rigtig godt, hvis det også sker på europæisk plan, siger direktør AnneGrete Holmsgaard.
