Danmark kan blive dobbelt så økologisk på fire år

ØKOLOGI – Coop-butikker har fordoblet salget af økologiske varer på to år. 8. april 2016 var øko-salget præcis det dobbelte i forhold til samme dag to år tidligere.

Irma og de øvrige Coop-butikker fordoblede 8. april salget af økologiske varer i forhold til samme dag to år tidligere.

1.200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma har i de seneste to uger formået at booste salget af økologiske produkter til nye højder.

Masser af helt nye varer, ekstra mange tilbud og talrige lokale aktiviteter har har tilsammen skabt det hidtil største samlede fremstød for økologien.

En foreløbig milepæl for økologien blev nået i fredag 8. april, hvor salget var præcis det dobbelte som den tilsvarende dag 2014, oplyser Coop.

Målet nået for en enkelt dag
Dermed opfyldte den forbrugerejede dagligevaregigant Coops eget mål om at gøre Danmark dobbelt så økologisk, selv om det kun var en enkelt dag. Målet skal være opfyldt i 2020 sammenlignet med salget i 2014.

- Vi synes det er fantastisk, at vi allerede nu kan lykkes med at nå vores vision – selvom det selvfølgelig kun er for en enkelt dag , siger Thomas Roland, CSR chef i Coop og leder af koncernens økologi-indsats.

Irma på Christianshavn
Men der er stadig spænding om, hvorvidt det vil lykkes Irma på Christianshavn som den første butik nogensinde at opnå en økologi-andel på over 50 procent. Efter 10 dage er andelen lige nu 49,8 procent. På landsplan udgør økologien ni procent af det samlede salg.

- I de her 14 dage tager vi forskud på fremtiden – og erfaringerne gør os optimistiske i forhold til at gøre Danmark dobbelt så økologisk – hver dag – inden 2020, siger Thomas Roland.

FAKTO: Andre foreløbige resultater i Coop

  • Kvickly øgede sit salg af økologi med 89 procent i sidste uge i forhold til sammenlignelige uger i 2014
  • SuperBrugsen på Nørrebrogade i København, som er den butik i Danmark der har den største økologisalg i kr., har sat som mål at fordoble sit salg i alle 14 dage. Med en slutspurt fra kunderne de kommende tre dage, kan det lykkes
  • Dagli´Brugsen og Fakta har i mange mindre byer, hvor økologi-forbruget traditionelt ikke er så stort, oplevet en eksplosiv vækst. Eksempelvis har butikker i Glamsbjerg, Hanstholm og Allested-Vejle mere end firedoblet deres salg af økologi siden 2014. Samlet er salget af økologi de seneste 10 dage vokset med 52 procent i hele Coop i forhold til den tilsvarende periode i 2014.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: