Dan Jørgensens historie-forfalskning
Mælk og flæskesider kom for med DSBs iskølede mælkevogne til Esbjerg.
KOMMENTAR – Dan Jørgensen er galt afmarcheret og trækker de første veksler på sin kvajekvote, når han skriver om landbrugets økonomiske betydning. Knud Haumark kommenterer.
Den nyslåede Fødevareminister trækker de første veksler på sin kvajekvote, når han i Politikens kronik den 20. december bl.a. skriver:
Med andelsbevægelsen startede landmændene den industrielle revolution i Danmark, som medvirkede til at Danmark i dag er blandt verdens rigeste og mest velstående lande.
Det forholder sig omvendt
Det forholder sig omvendt. Dannelsen af produktionsfællesskaber omkring mejerier, slagterier og foderstofvirksomheder var et barn af ny teknik, bedre infrastruktur og hård konkurrence på kornprisen. Mælken kom for eksempel med DSBs iskølede mælkevogne til andelsmejeriet i stationsbyen og flæskesiderne på samme vis til Esbjerg og England.
Industriproduktionen leverede både maskiner til bønderne, så de kunne spare lønudgifter til karle og piger, og gradvist de skatteindtægter, som kunne betale for stadig flere velfærdsydelser, herunder tilskud og mindstepriser til de hylende, urentable landbrug.
Er tobak og grønlandske rejer landbrugseksport?
Værre bliver det, når Dan Jørgensen fortsætter:
Og i dag skaffer de rekordhøje eksportindtægter til kongeriget på 148 milliarder kroner om året.
Ord som ”landbrugseksport” og ”eksportindtægter” er landbrugets propagandistiske bidrag til vores ordforråd.
At Dan Jørgensen i det første bl.a. medregner grønlandske rejer, pesticider, blikdåser, gødning, tobak og chokoladefrøer skyldes, at landbruget går på strandhugst i industrien for at pynte på den kendsgerning, at værdien af landbrugsproduktionen er under to procent af vores BNP.
Misvisende
Ordet ”eksportindtægter” er i sig selv misvisende, for eksport medfører ingen indtægt, når varerne sælges med underskud. Dette er tilfældet for mange danske eksporterede fødevarer og forklarer danske landmænds europarekord i gældsstiftelse.
Men helt galt går det for den unge mand, når han skriver:
Det svarer ca. til vores samlede udgifter til uddannelse – lige fra folkeskole til universitetet.
At Axelborg blander tal fra handelsbalancen med poster i statsbudgettet er slemt nok. Men ministeren skal ikke lade sig trække rundt som en so i snor og gøre det samme.
Private virksomheder som Arla og Danish Crown indkasserer pengene for eksporterede varer, og kun skatten af overskuddet kommer fællesskabet til gode.
EU-Subsidier og nationale tilskud
Men før man gør regnskabet op, skal man fratrække EU-subsidier, nationale tilskud, millioner i beskyttelsespenge for drikkevandet, tilbageførte pesticidafgifter, værdien af lempelige miljøregler og toldbeskyttelse, værditab på naboejendomme, samfundets udgifter til sundhedsvæsenet på grund af MRSA og andre resistente bakterier, et rekordstort antal arbejdsulykker, overbetaling for biogas og i forbindelse med bankkrak og hundrede andre mere eller mindre obskure tilskud.
Og så ender man ikke i nærheden af de 148 milliarder kroner. Så udgør landbruget snarere en overhængende trussel for velfærdssamfundet.
Dette burde være ministerens beslutningsgrundlag. Ikke Axelborgs løgnagtige, kvalmende, selvfede pralerier.
