- Forhandlingerne er et skridt frem og to tilbage. Kina og Indien har ikke spillet konstruktivt med. Vi må håbe for klodens klima, at det ændrer sig i løbet af de næste to år frem mod den afgørende klimakonference i Paris, siger afdelingschef i Dansk Energi, Charlotte Søndergren, der har fulgt forhandlingerne på COP19 i Warszawa den seneste uge.
Charlotte Søndergren konstaterer, at FN-processen er i krise. En del større industrilande har næsten trukket sig ud af klimakampen, og en stribe udviklingslande bliver udnyttet af Kina og Indien, der gør alt for at undgå at få internationalt forpligtende klimamål.
- De fattigste og mest sårbare udviklingslande har en klar interesse i en ambitiøs klimaaftale – både for at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne og for at få støtte til klimatilpasning.
- Alle lande bør det næste års tid tænke over, hvad de selv kan bidrage med. Det gælder også for EU, der bør kunne blive internt enig om et klimamål på minimum 40 procent i 2030, siger Charlotte Søndergren.
Behov for nationale initiativer
Hun mener, at der fremover er behov for at fokusere på, hvad FN-processen kan og ikke kan.
- Det er tydeligt, at der er behov for flere aktiviteter på nationalt plan. Aktiviteter, der forhåbentlig kan bane vej for en stærkt global aftale indgået i Paris i 2015, siger Charlotte Søndergren.
Europas energipolitik skal derfor heller ikke deponeres i FN-processen. Uanset FN-processen skal EU fastholde en ambitiøs klima- og energipolitik, opfordrer hun.
- Det skal vi, fordi det er i Europas interesse at blive mindre afhængig af import af fossile brændsler. Midlerne er at fastholde satsningen på vedvarende energi og energieffektivitet, siger Charlotte Søndergren.
EU skal finde sine egne ben og vise, hvordan man får ambitiøse klimamål til at gå hånd i hånd med vækst og arbejdspladser, mener hun.