Coop løfter øko-salget med kontroversiel kampagne
ØKOLOGI – Nye salgstal for Coop-butikkernes kontroversielle kampagne for økologiske varer viser, at salget især er steget i kæderne Fakta og Dagli’Brugsen, som der er flest af uden for de store byer.
Forsiden af Samvirkes oktober-nummer er en rigtig kioskbasker og bragte Martin Merrild helt op i det røde felt.
I de første 11 dage af kampagnen Øktober har salget af økologiske varer i alle Coops butikker ligget 24 procent over samme periode sidste år.
Det er markant over den almindelige vækst, som i september 2017 var 11 procent højere end i september 2016. Det vil sige, at kampagnen foreløbig har løftet salgsandelen med 13 procentpoint ud over den ventede stigning.
- Det er en enormt positiv udvikling, der viser, at brugerne kvitterer, når man iscenesætter økologi og gør varerne tilgængelige i butikken, siger CSR-chef i Coop Thomas Roland til Politiken.
Han hæfter sig ved, at salget har løftet sig mest i kæderne Dagli’ Brugsen og Fakta, som der er flest af i Jylland, og som især betjener mindre bysamfund. Eksempelvis har lavpriskæden Fakta haft et salg af økologiske varer, der er 40 procent højere end sidste år.
- Det er virkelig markant, og det indikerer, at økologien for alvor er ved at blive bredt ud til hele landet. Det er ikke længere et københavner- eller storbyfænomen, siger Thomas Roland til avisen.
Forbrugerne kvitterer
Han vurderer, at salgsfremgangen skyldes, at Coop i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening for første gang taler lidt mere markant, om en af de væsentlige forskelle på økologisk og konventionel produktion.
- Vi ser det som forbrugernes kvittering på, at de ønsker færre sprøjtegiftrester. Vi ved, det er årsag nummer et til, at folk begynder at træffe et økologisk valg, understreger Roland.
Martin Merrild forbyder konen at handle i Coop
Coops kampagne, som blev lanceret på forsiden af medlemsbladet Samvirke, har i de sidste par uger fået galden til at flyde over hos landbrugets organisationer. De er især rasende over forside-illustrationen, der viser en person iført beskyttelsesdragt spise en grøn salat.
Dermed antyder Samvirke, at maden er giftig og lægger det konventionelle landbrug for had, mener blandt andet landbrugets førstemand, Martin Merrild, som efter at have set forsiden omgående gav sin kone besked på ikke længere at købe madvarer i Coop-butikkerne.
Martin Merrild er ikke den eneste, der hidser sig op over Samvirkes flotte og kreative forside, som under overskriften Sprøjtegift er hverdagskost fortæller, at 56 procent af den konventionelle salat fra udlandet indeholder rester af sprøjtegift, og at 0 procent af den økologiske salat indeholder rester af sprøjtegift.
Men salat er ikke det eneste, der indeholder uønskede rester af kemiske sprøjtegifte.
»Det samme gør andre grøntsager, frugter, brød og vind. Giften er lovlig på marken, men i kroppen mistænkes den for at give kræft og diabetes«, skriver Samvirke i overensstemmelse med kendsgerningerne.
Dokumentation i rapport efter rapport
Problemet er nemlig, at maden, der kommer fra både ind- og udland, rent faktisk indeholder rester af landbrugets kemiske sprøjtegifte. Det kan man konstatere ved at slå op i hver eneste af de seneste mange års rapporter fra fødevaremyndighederne, som med tørre tal dokumenterer, hvor udbredt problemet er.
Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som vi spiser fleste af. Men de er samtidig kilde til 75 procent af de rester af sprøjtegift, som vi risikerer at gå gennem maden, hvis man ikke spiser økologisk mad, som er dyrket uden brug af kemiske sprøjtegifte.
LÆS OGSÅ: Ti fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift
