Coop dropper hakket oksekød fra Friland

Coops kødindkøber laver aftale med dansk importør af oksekød for at skabe en situation med større konkurrence på det danske marked, som hidtil har været domineret af Friland.

- Det har løftet salget meget, siden vi lagde hakket oksekød ind under Änglamark-mærket, og vi følte, at tiden var moden til at forsøge at skabe mere konkurrence, siger kategorigruppechef for kød, Esben Meier til Økologi & Erhverv.

Øget konkurrence skaber udvikling

Han vurderer, at øget konkurrence på lang sigt vil bidrage til at udvikle økologien, da den vil skabe øget innovation og mere effektive produktioner.

- For os handler det ikke kun om pris. Vi skal også være med til at sikre en udvikling, som tilgodeser ønskerne hos vores kunder, siger kategorigruppechefen.

Siden begyndelsen af 1990′erne har Friland været fast leverandør af økologisk kød til Coops butikker, og hakket oksekød har udviklet sig til det suverænt største enkeltprodukt i dagligvarehandlens økologiske kødsortiment på hjemmemarkedet

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: