Carlsberg vil udvikle Noma-øl med larver

Larver fra bier, tang og planter fra den vilde natur er med i overvejelserne for Carlsberg, der gerne vil brygge øl til den verdensberømte restaurant Noma.

Carlsberg vil gerne brygge special-øl til Noma. /Foto. CC By flickr: Blut Sguare Thing

Larver fra bier, skovmærke og agurk bliver sandsynligvis en del af det drikkeklare bud på læskedrikken til en middag på den den verdensberømt restaurant Noma i København.

Bryggeriet Carlsberg drømmer nemlig om at levere sunde alternative øl til den famøse restaurant og har slået pjalterne sammen med det københavnske Nordic Food Lab, som er en fødevare-tænketank under Noma. Det skriver Berlinske med henvisning til Wall Street Journal.

Lokale ingredienser
Målet er at opfinde tre nye slags øl, som indeholder lokale ingredienser fra den nordiske region.

- Jeg kunne eksempelvis forestille mig en Baltic Porter med tang, siger Morten Ibsen, der er chefbrygger hos Jacobsen, til avisen

Michael Frøst, der er direktør for Nordic Food Lab, fortæller, at partnerne ‘vil kigge på den vilde natur for at finde ingredienser, der smager godt og hjælper os med at skabe den øl, der vil fungere som et supplement til middagen’.

For bryggerierne kan det være en god ide at satse på de dyrere øl, eftersom de står for 18,4 procent af det globale ølmarked og 32,2 procent af indtjeningen, oplyser Carlsberg ifølge Wall Street Journal.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: