Burhøns får lov til at beholde næbet

DYREVELFÆRD – Danske burhøns slipper ikke ud af burene foreløbig, men fremover slipper de for at få klippet næbet af.

Ægproducenterne har ingen planer om at slippe burhønsene fri, men fremover må de beholde næbet.

Danske burhøns slipper ikke ud af burene foreløbig, men fremover slipper de for at få klippet næbet af.

Det er organisationen Danske Æg, som repræsenterer ægproducenter og virksomheder inden for ægbranchen, der står bag beslutningen, oplyser Foodculture.dk

Ifølge sektorchefen for æg i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Jørgen Nyberg Larsen, skyldes beslutningen blandt andet, at burhønsene har fået bedre forhold.

Bedre forhold for burhønsene
- Hønerne har fået nye, berigede bure, hvor der er redekasser, siddepinde og mere plads end tidligere.

- Samtidig er ægproducenterne blevet dygtigere til at passe på deres dyr, og så har man de senere år avlet bevidst efter høner med mindre tilbøjelighed til aggressiv adfærd, siger han til Foodculture.

To tredjedele af burægproducenterne har allerede inden beslutningen valgt at droppet næbtrimningen, og ifølge sektorchefen skyldes det mest af alt vanetænkning, at den sidste tredjedel fortsat trimmer næbene.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: