Ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer står dansk landbrug til at miste en femtedel af støtten. Det svarer til 2,4 milliarder kroner.
- Danmark fik sin rabat i EU. Tillykke med det. Men landbruget i Danmark blev taber i slutspillet om EU-milliarder, siger Ib W. Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Han frygter, at de tabte tilskudskroner vil betyde tab ikke blot for landbruget, men også for resten af samfundet.
- I værste fald i hele Danmarks økonomi i fremtiden. Det er desværre realiteten, selv om regeringen og andre vil udråbe den danske rabat på en milliard kroner som en sejr, lyder det fra landbrugstoppen.
Brug pengene til økologi og bæredygtig udvikling
Helt andre optimistiske toner lyder fra regeringens støtteparti, Enhedslisten, som foreslår, at man strakt udnytter den grønne mulighed for at flytte en milliard kroner fra den direkte landbrugsstøtte ’til at sætte mere fart i omstillingen til økologi og en mere miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion med bedre dyrevelfærd’.
- Denne omstilling er et vigtigt element i at øge værdien af den danske fødevareproduktion og kan medvirke til at øge indtjeningen og forbedre landbrugets konkurrenceevne. Det handler om at reducere landbrugets behov for at bruge kunstgødning, pesticider og foder fra udlandet og dermed reducere disse omkostninger, siger Per Clausen, miljø og fødevareordfører for Enhedslisten.
- Milliarden kan også bruge til at udvikle de dele af produktionen i landdistrikterne, som ikke er bundet til landbrugets produktion. På den måde kan der udvikles en alsidig produktion, som kan skabe øget velfærd i landdistrikterne, foreslår Per Clausen.
Ifølge Fødevareministeriet omfatter den direkte støtte følgende syv ordninger: