Brug for stærk indsats efter løfterig klimaaftale
KLIMA – Klimaaftalen i Paris er vigtigt skridt fremad, men der skal mere handling til for at redde klimaet, mener danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen.
Verden har fået en ambitiøs klimaftale i Paris. Nu må politikerne handle. Foto: Colourbox
Den nye globale klimaaftale fra klimatopmødet COP21 i Paris er et vigtigt skridt fremad i kampen mod de globale klimaændringer, mener danske miljø- og udviklingsorganisationer, der deltager i klimatopmødet i Paris (COP21).
Aftalen, der for første gang indeholder klimaplaner fra næste alle verdens lande, indeholder vigtige beslutninger om blandt andet de globale klimamål og klimafinansiering til de fattige og sårbare lande.
Til gengæld indeholder aftalen dog ikke den nødvendige sikkerhed for den styrkede klimaindsats, der er nødvendig for at undgå de farligste klimaændringer, og derfor er der brug for en forstærket indsats de næste få år, hvis det skal lykkes at standse klimaændringerne i tide.
Den nye klimaaftale er en god start – men der skal mere til
- Den nye klimaaftale i Paris er en god start for den styrkede indsats, der er nødvendigt de næste år for at redde klimaet, siger Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen.
- Aftalen samler for første gang klimaplaner for næste alle verdens lande, og indeholder en række vigtige beslutninger. Men den bringer os kun noget af vejen mod målet.
Danmark må også tage ansvar
De klimaplaner, landene har meldt ind for klimatopmødet, er langt fra tilstrækkelige til at sikre kloden mod farlige klimaændringer, mener 92-gruppen.
- Den nye globale klimaaftale bliver kun en virkelig succes, hvis verdens lande skruer op for indsatsen i de kommende år. Landenes klimaplaner skal bringes i overensstemmelse med det nye globale klimamål om at stræbe efter at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader. Derfor var det afgørende, at den nye aftale sikrer, at landene hæver deres klimamål hurtigt, siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.
- Danmark må ikke lurepasse. Målet om 40% reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2020 skal nås, og der skal skabes klare sigtelinjer for en mere ambitiøs klimapolitik for de næste 10 år.
Løfter om klimafinansiering
Øget støtte til de fattige landes klimaindsats og tilpasning til klimaændringerne er afgørende. Her bringer den nye klimaaftale vigtige fremskridt.
- Der er positivt, at der nu er en aftale om, hvordan de fattigste landes klimaarbejde skal støttes i fremtiden. Uden støtte kommer der ikke nogen handling i mange af ulandene, og netop handling er noget vi alle har rigtigt meget brug for, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
- Det er et godt resultat, og nu må det sikres, at de rige lande, inklusiv Danmark, så også lever op til deres løfter og yder den støtte, de har lovet. Kun sådan kan vi sikre en bæredygtig fremtid for alle.
Den fossile æra er ovre
Med den nye klimaaftale vedtager verdens lande også et overordnet globalt klimamål, samt at landene ikke alene skal tilstræbe en maksimal global temperaturstigning på 2 grader, men at der også skal arbejdes for, at temperaturstigningen ikke bliver mere end 1,5 grader, som ønsket af en lang række fattige og sårbare lande.
- Vedvarende energi er godt i gang med at vinde kampen mod fossile brændsler, men denne udvikling skal accelereres yderligere. Det nye globale klimamål sender et stærkt signal til verden om, at en hurtig udfasning af kul, olie og andre fossile brændstoffer samt omstilling til 100% vedvarende energi senest i 2050, er den eneste vej frem – især med tanke på, at vi nu sigter efter at begrænse temperaturstigningen til 1.5 grad, siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace.
- Alle verdens lande, herunder EU og Danmark må nu skærpe deres klimaindsats, for at leve op til disse nye globale klimamål.
Aftalen udvander tab og ødelæggelser
For de fattige lande var det afgørende, at den nye klimaaftale kom til at indeholde en større indsats for tilpasning til klimaændringerne og håndtering af de værste konsekvenser af klimaforandringerne, såkaldt loss & damage.
Politisk koordinator for CARE Danmark, Alexander Ege siger:
- Aftalen leverer et forøget fokus på klimatilpasning. Verdens lande har vedtaget det første globale mål om klimatilpasning nogensinde. Det er dog afgørende, at de rige lande leverer tilstrækkelig offentlig finansiering til klimatilpasning i de kommende år.
Loss & damage har fået sit eget afsnit og er for første gang anerkendt på lige niveau med klimatilpasning i en international aftale. Desværre har de rige lande valgt at politisere loss & damage her i forhandlingerne og indholdet er blevet meget udvandet. Hvad der står i aftalen er et afsæt, men som vi kommer til at opleve flere og voldsommere klimaforandringer, bliver verdens ledere nødt til at komme tilbage og opjusterer ambitionerne, mener Alexander Ege.
Naturhensyn og oprindelige folks rettigheder står for svagt i klimaaftalen
Skovene står for 10-15% af verdens udledninger af CO2 – svarende til hele EU’s eller hele transportsektorens udledninger. Selvom rettigheder, biodiversitet og klimahensyn til en hvis grad er inkluderet i artikel 3 i aftalen om reducering af udledninger fra skovrydning, så står ,oprindelige folks rettigheder, og ‘økosystemers integritet’ alt for svagt i forhold til at opnå en stærkt og effektiv klimaaftale.
Oprindelige folk er igennem deres territoriale rettigheder til tropisk regnskov anerkendt som skovens bedste beskytter og dette er til fordel for klimaet.
- Den nødvendige klimaindsats vil ikke være mulig uden, at man sikrer oprindelige folks rettigheder bedre end det er sket i aftalen, forklarer Jakob Kronik, international chef i miljøorganisationen Verdens Skove..
- Derudover er intakte økosystemer afgørende for reguleringen af klimaet både lokalt og globalt. Beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder har vist sig at være en effektiv måde til at sikre sunde økosystemer.
Stærkt problematisk
Der er allerede flere eksempler på konflikter og problemer i forbindelse med klimaprojekter, hvor lokale oprindelige folk ikke er blevet behørigt inddraget.
- Det er stærkt problematisk, at fjerne oprindelige folks rettigheder fra hovedteksten til klimaaftalen, et dokument, der potentielt kan betyde rigtigt meget for oprindelige folks livsvilkår og muligheder i fremtiden, mener også Kathrin Wessendorf, programkoordinator i rettighedsorganisationen IWGIA.
