Brosbøl: Vrøvl fra Bæredygtigt Landbrug

KVÆLSTOF – Det er kort og godt en gang vrøvl, skriver miljøministeren i et svar til Bæredygtigt Landbrug i debatten om kvælstof og udvaskning.

Kirsten Brosbøl giver Bæredygtigt Landbrug råt for usødet. Foto: Claus Bjørn Larsen

- Det er kort og godt en omgang vrøvl, når Vagn Lundsteen fra Bæredygtigt Landbrug endnu en gang påstår, at fordi kvælstof er naturligt forekommende, skader landbrugets udledning ikke vores vandmiljø (JP 21/11).

Det vil svare til at konkludere, at fordi CO2 er naturligt forekommende, udgør udledningen af drivhusgasser ikke et problem for vores klima. Det er jo noget sludder.

Sådan skriver miljøminister Kirsten Brosbøl i en kommentar i Jyllands-Posten.

- Det danske vandmiljø har det ikke godt nok i dag. Og eksperterne er enige om, at det i høj grad skyldes landbrugets udledning af kvælstof. At forsøge at underspille landbrugets rolle eller skyde skylden på andre i arbejdet for at forbedre vandmiljøet er ikke retvisende og sagligt, skriver miljøministeren i sin kommentar.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: